Svar til Mexicansk Sø i Krydsord

Lige så sikkert som at El Tri altid rejser sig i tillægstiden, dukker ledetråden “mexicansk sø” op i danske krydsord, netop når du troede, du var i mål. Måske mangler du kun tre felter - måske stirrer du på et gabende tomt søjlediagram med 12. Uanset hvad kører tankerne straks mod Chapala, Texcoco og det uundgåelige: Hmm … “lago” eller “laguna”?

På Mexicansk Fodbold elsker vi naturligvis grønsværen, men vi elsker lige så meget alt det mexicanske baggrundsstof, der kan redde dig fra at knække blyanten. Derfor har vi samlet den ultimative krydsordsguide til “mexicansk sø” - fra de snorlige 3-bogstavers nødblus til de majestætiske 13-bogstavers krumspring.

Tag med, når vi dykker ned i laguner, udtørrede aztekersøer og små vulkankratere, mens vi smider et par fodbold-finte ind som bonus. Næste gang B.T. eller Politiken kaster “mexicansk sø” efter dig, kan du læne dig tilbage, klappe bolden til rette og banke svaret sikkert i nettet.

Hvad kan ledetråden “mexicansk sø” dække?

Når en dansk krydsordsforfatter smider ledetråden “mexicansk sø” i diagrammet, kan vedkommende mene mere end blot én bestemt lokalitet på landkortet. I nogle opgaver er der tale om et helt konkret sønavn - f.eks. Chapala eller Texcoco - mens andre nøjes med at lade svaret være det generelle, spanske ord for sø. Derfor er det vigtigt først at vurdere krydsordets tone og bogstavantal, før du går på jagt i atlas eller i hukommelsen efter eksotiske navne fra geografi­timen.

I den rene “ordbogsvinkel” kan løsningen ganske enkelt være substantivet, der beskriver fænomenet:

• lago - spansk for sø
• laguna - bruges både om laguner og mindre ferskvandssøer
• presa - et opdæmmet reservoir, som også optræder under “sø” i spansk-danske ordbøger

Passer ordlængden, er disse små gloser ofte første, hurtige redningsplanke i et tæt pakket puslespil.

Krydsordsløsere støder desuden jævnligt på navne fra det historiske søbassin i Mexico-dalen, selv om store dele i dag er udtørret og bebygget:

• Texcoco - engang hovedstad for aztekerne; nu under Mexico Citys asfalt
• Xico og Chalco - rester af de sydlige laguner
• Xochimilco - de farverige kanaler, hvor turister sejler rundt i trajineras

Disse “spøgelsessøer” lever videre i krydsordene, fordi navnene er korte, lette at parre med vokaler og samtidig emmer af historie.

Endelig bruger enkelte konstruktører ordet sø i mere løs forstand og lader svaret glide over i oceanografien. Derfor kan både mar (hav) og golfo (golf/bugt) pludselig være svaret, især når feltantallet er tre eller fem. Kort sagt: Kig på antallet af felter, check de krydsende bogstaver - og husk, at “mexicansk sø” lige såvel kan være et stykke ordforråd som et spejlblankt vandområde vest for Guadalajara.

3–4 bogstaver: de helt korte bud

De helt korte løsninger er krydsordsløserens livline, når felterne er få, og man først og fremmest mangler et ord på 3-4 bogstaver, der kan stå for “mexicansk sø”. I dansk kryds og tværs går forfatterne ofte efter generelle, letgenkendelige ord fra spansk eller meget kompakte stednavne, som krydser godt med andre svar.

• LAGO - det spanske ord for “sø”. Dukker op igen og igen, fordi det både er geografisk korrekt og universelt let at genkende.
• MAR - betyder egentlig “hav”, men ældre krydsord bruger af og til “sø” i betydningen stort vandområde; derfor er mar god at have i baghovedet.
• XICO - nabolag og lagune (Laguna de Xico) sydøst for Mexico City. Egner sig perfekt til fire felter og ses hyppigere, end man skulle tro.

Når du sidder fast, kan en hurtig test være at skrive lago ind og lade krydsene afgøre, om bogstaverne passer. Passer de første eller sidste bogstaver ikke, er mar og xico de næstbedste nødknapper. Husk altid at se på krydsordets tone: er der andre spansksprogede ledetråde, er lago næsten sikker; er ledetrådene mere frie eller maritime, kan mar være lige så sandsynlig.

Mexicansk sø – 5 bogstaver

Fem bogstaver lyder tilforladeligt, men når emnet er mexicanske indsøer, bliver udvalget pludselig snævert. De fleste reelle sønavne i Mexico er enten seks - syv bogstaver lange (Chalco, Chapala) eller endnu længere. Derfor tyer danske krydsordsforfattere ofte til mere kreative løsninger, når der kun er fem felter at gøre godt med.

Golfo er den mest almindelige nødløsning. Krydsord kan godt bruge det danske ord “sø” som et bredt vand-begreb, hvor Golfo de México (Mexicogolfen) accepteres, selv om vi strengt taget taler om et havbassineret akvatorium og ikke en indsø. Står der måske “stor mexicansk sø” eller “vand i Mexico”, og passer G-O-L-F-O med de krydsende ord, er svaret næsten givet.

En anden kandidat er Lagos. På spansk er det ganske enkelt flertalsformen af lago (= sø), men ordet dukker af og til op i krydsord som selvstændigt svar - især hvis definitionen spiller på “søer i Mexico”. Samtidig er Lagos de Moreno navnet på en by i delstaten Jalisco, hvilket giver forfatteren en gevinst i form af dobbeltbetydning. Vær dog opmærksom på om opgaven søger ental eller flertal; “mexicansk sø (fl.)” vil ofte være den afslørende parentes.

Har du andre fem bogstaver på hånden - f.eks. ATACO eller SANJA - er chancen for en regulær sø minimal; tjek i stedet om opslagsværket bag krydsordet bruger “sø” som synonym for lagune, bugt, golf eller endda reservoir. Brug derfor altid de givne krydsbogstaver og tonen i ledetråden til at afgøre, om du skal sigte efter et geografisk korrekt sønavn eller et mere elastisk vandord som Golfo eller Lagos. De fem felter kan snyde!

1. GOLFO - sjov udvanding af “sø”, passer ofte til “stor mexicansk sø”.
2. LAGOS - spansk “søer”, lejlighedsvis brugt som bynavn.

6 bogstaver: solide kandidater

Har du seks tomme felter at fylde ud, rammer du det perfekte krydsords-sweetspot for mexicanske søer. Her finder vi navne, der både er geografisk veldefinerede og hyppigt optræder i danske kryds og tværs, fordi de hverken er for eksotiske eller for lange til de klassiske rutediagrammer.

Chalco er et sikkert kort. Den tidligere Laguna de Chalco lå i Mexico-dalens sydøstlige hjørne og var en del af det sø-kompleks, aztekerne kanaliserede i stor stil. Selv om søen i dag stort set er udtørret, lever navnet videre i både by- og distriktsbetegnelser - og altså også i krydsordsverdenen. Med den tonerene vokal-konsonant-rytme C-H-A-L-C-O passer ordet elegant ind, selv når krydsene er kryptiske.

Næsten lige så populær er Zacapu, en kratersø fra Michoacán-højlandet. Navnet stammer fra purépecha-sproget og rummer de to praktiske vokaler A og U, som konstruktører elsker at krydse. Søen er omgivet af gamle vulkankegler og har derfor også sneget sig ind i geologisk orienterede krydsord - men selv i ren geografisk kategori er Zacapu et stensikkert bud på seks bogstaver.

Endelig er der Sayula, en lavvandet saltsø nær Guadalajara på den mexicanske stillehavskyst. Den figurerer jævnligt i danske skandinaviske kryds, fordi ordet kombinerer Y, U og L - tre konsonanter/vokaler, der ofte mangler i brætter med mange E’er og S’er. Tjek dog altid krydsene: forfatteren kan forveksle søen med byen Sayula i Jalisco, men bogstavantallet er identisk, så løsningen holder under alle omstændigheder.

Sø-navn	Delstat	Bemærkninger til krydsord
Chalco	Edo. de México	Historisk azteker-sø; pæne konsonant-vokal-skift
Zacapu	Michoacán	Kratersø; sjældne bogstaver Z og U giver gode kryds
Sayula	Jalisco	Saltsø; indeholder Y for trickspørgsmål

7 bogstaver: kendte søer i Mexico

Syv bogstaver er lidt af et “sweet spot” i danske krydsord, og netop her finder man flere af Mexicos mest berømte vande. De figurerer ikke kun i geografilærebøgerne, men er også krydsordsforfatternes kæledægger, fordi de både har karakteristiske konsonanter (c, x, y, z) og en historisk eller turistisk klang, der gør dem genkendelige for løseren.

Typiske 7-bogstavs­sværvægtere:

1. Texcoco - den udtørrede aztekersø, hvor Mexico City blev grundlagt; X-et gør ordet let at spotte på tværs af brikker.
2. Chapala - landets største sø, tæt på Guadalajara; hjælper hvis du kender fodboldklubben Chivas’ hjemmebaneområde.
3. Cuitzeo - lavvandet sø i Michoacán; u kombineret med z og eo giver sjældent bogstavmønster.
4. Yuriria - malerisk lagune i Guanajuato; tre gange ”ri” på syv tegn er et sikkert mønster-genkendes.
5. Bacalar - “Laguna de los Siete Colores” i Quintana Roo; turkis resortnavn, ofte brugt i weekendkryptoer.

Når du støder på ledetråden “mexicansk sø (7)”, er det derfor værd først at teste disse fem navne imod dine kendte kryds. Kig især efter kombinationer som _E_C_O_ (Texcoco) eller B_C_L_R (Bacalar). Husk også, at accenter droppes (f.eks. Yúriria → Yuriria), og at Texcoco og Chapala ofte nævnes i fodboldreferencer, fordi de ligger nær Liga MX-byerne CDMX og Guadalajara. Med disse huskeregler er du allerede et skridt foran næste gang sø-spørgsmålet dukker op i avisen.

8–9 bogstaver: når du har lidt mere plads

Når rammen siger 8-9 felter, dukker en håndfuld klassikere næsten altid op i danske krydsord. De mest brugte er Zumpango (sø nord for Mexico City), Catemaco (junglesø i Veracruz), Patzcuaro / Pátzcuaro (Michoacán), Metztitlan / Metztitlán (Hidalgo) og Zempoala (på højsletten mellem CDMX og Puebla). Vær opmærksom på, at krydsordsforfattere som regel dropper accenten - og dermed tæller bogstaverne som 8 eller 9 i stedet for 9 eller 10. De fem navne placerer sig typisk sådan:

• Zumpango - 8 bogstaver
• Catemaco - 8 bogstaver
• Zempoala - 8 bogstaver
• Patzcuaro - 9 bogstaver (10 med accent)
• Metztitlan - 9 bogstaver (10 med accent)

Har du kun konsonanter at gå efter, så læg især mærke til de markante konsonantklumper -tzc- i Patzcuaro og -tzt- i Metztitlan - de optræder sjældent andre steder og kan lynhurtigt afsløre løsningen. Husk også, at nogle konstruktører ynder at variere stavningen (Sempoala for Zempoala) eller at bruge den historiske betegnelse Laguna de foran navnet i selve ledetråden. Kryds altid med de krydsende ord, og tjek geografien: ligger byen eller klubben, krydsordet omtaler, i nærheden af en af disse søer, er chancen for et match ekstra stor.

10+ bogstaver: længere navne og kanalsystemer

Er der mere end ti tomme felter at fylde ud i krydsordet, skrues sværhedsgraden automatisk op - men til gengæld snævrer feltet af mulige løsninger sig ind. De længste mexicanske sø- og lagunenavne ender ofte på -co, -ca eller -ngo, rummer både ch og x, og mister som regel deres accenttegn, når de lander på krydsordsredaktørens bord. Hold også øje med kombinationen af konsonanter (fx -tz- eller -tl-), der er typisk for nahuatl-arven og næsten kun optræder i geografi fra det centrale Mexico.

Når du møder et felt på 10-13 bogstaver, er det derfor oftest én af disse tre, der skal graves frem:

• Xochimilco - 10 bogstaver. Det ikoniske kanalsystem syd for Mexico City, hvor axolotlen boltrer sig, og hvor Cruz Azul-fans ofte fejrer titler på trajineras. Stikord som “kanaler”, “CDMX”, “trajineras” eller “flydende haver” peger næsten altid på Xochimilco.
• Alchichica - 10 bogstaver. Tur­kis, saltsø-agtigt kraterhul på højsletten i Puebla. Krydsord kan antyde “kratersø”, “saltholdig” eller “Puebla-lagune” som ledetråd.
• Tequesquitengo - 13 bogstaver. Feriesøen i Morelos, populær til vandsport og weekendture for América-fans fra hovedstaden. Kig efter nøgleord som “Morelos-sø”, “dykkerspot” eller “festby ved vand”.

Sproglige nøgler: ‘lago’, ‘laguna’, ‘presa’ – og accenter

Selvom en krydsordsforfatter kan finde på at spørge efter en “mexicansk sø”, starter mange løsninger næsten altid med tre små spanske ord, du bør have i baghovedet: lago (sø), laguna (lagune eller mindre indsø) og presa (reservoir/dæmningssø). Ser du blot én af disse i ledeteksten - eller har du brug for et kort fyldord på 4-6 bogstaver - er chancen stor for, at ét af dem er svaret eller udgør forstavelsen til det fulde navn (fx Lago de Chapala).

Når du tæller felter, så husk følgende tommelfingerregler:

1. Lago dukker ofte op, når svaret kun må fylde 4 eller 5 bogstaver.
2. Laguna bruges hyppigt i krydsord med 6-7 felter, men forfattere afkorter indimellem til blot Laguna som hele svaret.
3. Presa forekommer typisk i tema- eller geografi­kryds, hvor man vil markere, at der er tale om en menneskeskabt sø.

Kender du disse mønstre, har du allerede elimineret en stor del af gætteriet.

En ekstra krølle er de spanske accenttegn. I danske krydsord fjernes de stort set altid for at passe ind i et standard­bogstavfelt, hvilket samtidig ændrer bogstav­antallet. Tabellen herunder viser de mest almindelige forskydninger:

Med accent	Uden accent (krydsord)	Oprindeligt antal bogstaver	Praktisk antal
Pátzcuaro	Patzcuaro	8	8
Metztitlán	Metztitlan	9	9
Cuítzeo	Cuitzeo	7	7

Bemærk, at ingen bogstaver forsvinder - diakritikken gør bare ordene “nemmere” for et dansk krydsordsgitter.

Sidste sproglige tip: tjek altid nabofelterne. Står der allerede L eller LA-Lago eller Laguna; omvendt giver et indledende P lodret en klar indikation af Presa. Kombiner disse mikrosignaler med din viden om accenter - og du har en lynvej til at løse enhver ledetråd, der blot siger “mexicansk sø”. Buena suerte!

Kontekst og genveje – også med fodboldvinkler

Når du sidder fast i et dansk krydsord, kan en hurtig fodboldassociation ofte åbne døren til den rigtige sø. Atlas og Chivas fra Guadalajara peger på Chapala, Mexicos største indlandssø blot 45 minutter syd for byen. Spørger lederen til “sø ved Morelia”, er det som regel Pátzcuaro, byen hvor Club Atlético Morelia slog sine første folder. Står der “nær Veracruz”, falder brikkerne som oftest på den frodige lagune Catemaco, mens “sø i CDMX” i 9 ud af 10 tilfælde er Texcoco (historisk) eller de naturskønne kanaler i Xochimilco, hjemsted for UNAM Pumas’ talentkampe.

Hold også øje med ældre navne fra Mexico-dalen, som krydsordskonstruktører elsker: Tenochtitlan kan hentyde til det udtørrede Texcoco-bassin, “Azteker­søen” dækker det samme, og “kanalsystem i sydbyen” er næsten altid Xochimilco. I den type ledetråde fjernes ofte accenter, og bogstavtallet tælles uden mellemrum, så CUITZEO (7), YOLOTEN (historisk sted ved Texcoco, 7) og MÉXICO BASSIN (12 uden melle­rum) kan snige sig ind. Brug derfor by- eller klubnavne som kompas - de er den hurtigste genvej til at lokalisere præcis den sø, konstruktøren fisker efter.