Se løsninger for Sejlskib Krydsord
Har du nogensinde siddet med søndagskrydset, stirret på ledetråden “Sejlskib (… bogst.)” - og mærket den salte søbrise blæse alle gode idéer ud af hovedet? Du er ikke alene. Bag den tilsyneladende simple ledetråd gemmer sig alt fra brig og bark til fuldrigger og vindjammer, ja endda et par slangudtryk, der slet ikke har køl i vandet.
I denne guide får du det fulde overblik - fra de ultrakorte trebogstavsløsninger, der kan redde dig i sidste øjeblik, til de majestætiske otte-plussere, der får krydset til at stråle som en nypudsset messingklokke. Vi dykker ned i epoker, rigtyper, stavefælder og listige lånord, så du hurtigt kan sætte det rette skib ind på brættet og sejle videre mod næste udfordring.
Læn dig tilbage, spænd redningsvesten - og lad os sammen krydse bølgerne af bogstaver, indtil alle felter er fyldt. Klar til afsejling? Så læs med - din perfekte “sejlskib”-løsning er kun få scroll væk.
Sejlskib i krydsord: overblik og betydninger
Når du støder på ledetråden “sejlskib” i et dansk krydsord, kan den dække langt mere end blot et klassisk træskib med hvide sejl. Ordret spænder fra det helt konkrete - en fysisk båd, du kan gå om bord i - til det tekniske, hvor der fokuseres på rigtypen eller antallet af master, og videre til historiske betegnelser for krigsskibe fra søslagene ved Trafalgar og Sildeslaget. Krydsskribenten kan altså både tænke nutid, ren nostalgi eller ren teknik.
De mest almindelige betydningslag kan groft sorteres i fire grupper:
- Konkret fartøj: kutter, jolle, skude, folkebåd.
- Rigtype: slup, ketch, brig, bark, fuldrigger.
- Historisk/krigsskib: fregat, galeon, korvet - ord der ofte ledsages af epoker som “linjeskib” eller “Napoleonskrigene”.
- Generel paraplybetegnelse: skib, båd, sejer, skonnert - hvor ledetråden blot søger et fællesnavn for alt med mast og sejl.
Husk, at ordvalget i selve ledetråden næsten altid giver et vink med en vognstang: Står der “ældre sejlskib” peger det mod galej eller brig; er der tale om “to-mastet” eller “sport”, falder valget oftere på ketch eller yacht. Et kort, neutralt “fartøj” åbner derimod for hele paletten, og her er antallet af felter og krydsbogstaver din bedste guide.
Endelig må du ikke overse de overførte eller slangprægede betydninger. I moderne dansk kan skude være en halvironisk metafor for en virksomhed (“denne gamle skude sejler stadig”), mens galej bruges i udtrykket “hvad er det for en galej?”. Selv tv- og sportsverdenen låner maritime billeder: En fodboldklub kan kaldes “en synkende skonnert”, og i spansk-inspireret slang omtales et hold som la nave - “skibet”. Alt dette giver krydsordsforfattere masser af legerum, så hold øje med både bogstaver og tonefald, før du sætter pennen endeligt.
3–4 bogstaver: de ultrakorte svar
Når krydsordet kun giver dig 3-4 felter at arbejde med, skal du tænke i de helt kompakte betegnelser. Her gælder det om at kunne gribe til de små klassikere og straks tjekke, om ledetråden taler om rigtype, skibstype eller måske en metaforisk “skude”. Verden over vrimler det med sejlskibstermer, men på dansk er udvalget af ultrakorte løsninger relativt begrænset - og derfor ekstra nyttigt at have i baghovedet.
Tre bogstaver, hvis dit krydsord virkelig er nærigt:
- BÅD - generel betegnelse; virker ofte, når ledetråden er helt åben.
- JOL - lille robåd/sejljolle; især i temakryds om kystliv.
- SOR - sjældent, men kan dukke op som forkortelse for “sor(k)” (slup på norsk), så vær obs på skandinavisk tema.
Fire bogstaver - de rigtige arbejdsheste:
| Ord | Kendetræk | Nøglebogstaver |
|---|---|---|
| BARK | Tre master, fuldrigget agter; maritimt 1800-tal. | K afslutter næsten altid svaret. |
| BRIG | To master, råsejl; ofte i pirat- eller kolonitidstemaer. | G som sidste bogstav er et godt fix-punkt. |
| SLUP | Enmastet rigtype; i moderne dansk også synonym for sloop. | P til sidst - meget krydsvenligt. |
| JAGT | Ældre dansk for “yacht”; dukker op, når ordlyden virker arkaisk. | JT-kombinationen er næsten unik. |
| SKIB | Den absolut bredeste løsning; bruges, når alt andet kikser. | S som startbogstav - test først. |
| YAWL | Britisk to-mastet; låneord, ses i sværere kryds. | YA- indgang afslører ofte ordet. |
Vil du hurtigt skille svarene ad, så se på a) vokalplacering (BRIG vs. SLUP), b) afsluttende konsonant (K, G, P, T, B, L) og c) tonens tidsperiode: “kapervidunder” kalder ofte på BRIG, mens “klassisk lystfartøj” lugter af JAGT eller YAWL. I overført forstand kan SKIB fungere som slang for “projekt” (et “skib” der skal i havn), og BARK ses i gamle udtryk som “stå på sin bark” om at holde sin kurs - krydsordskonstruktører elsker den slags sproglige sidespring.
5 bogstaver: populære løsninger
Fem bogstaver er den gyldne middelvej i krydsord: ordet er langt nok til at give tydelige krydsbogstaver, men kort nok til at dukke op i alt fra ugebladskryds til de svære søndagsopgaver. Når ledetråden blot siger “sejlskib”, tyr mange konstruktører derfor til en af de fem klassiske standardløsninger nedenfor - uanset om de mener et konkret fartøj eller bruger ordet i mere billedlig forstand.
Typiske fem-bogstavsløsninger:
- YACHT - moderne fritidssejler, ofte med motor som supplement.
- JOLLE - lille åbent fartøj; kan både ros og rigges til sejl.
- KETCH - to master med mesanmast forrest i agterfeltet.
- SKUDE - ældre handelsskib; i overført betydning “firma/projekt”.
- GALEJ - ro- og sejlskib fra antikken; bruges også om “ballade”.
| Ord | Tidsperiode | Primær brug | Nøglebogstaver |
|---|---|---|---|
| yacht | 1800-nutid | Rekreation | Y-HT |
| jolle | Middelalder-nutid | Tender/fritid | JO-E |
| ketch | 1600-nutid | Langfart/privat | K-CH |
| skude | 1500-1900 | Last | S-DE |
| galej | Antikken-1700 | Krig/transport | G-EJ |
Når du vælger mellem disse i et krydsord, brug først endelserne: -CH peger næsten altid på ketch, mens -DE sjældent matcher andet end skude. Har du konsonanten Y midt i ordet, vil yacht ofte være eneste realistiske bud. Tjek også ledetrådens tone: “Larm og galej” tyder på den overførte betydning, mens “svejses med storsejl på tur” klart peger på jolle eller yacht. Brug disse hurtige signaler, så du undgår at sejle rundt i fembogstavs-farvandet.
6–7 bogstaver: mellemklassen
Har du seks eller syv felter til rådighed, befinder du dig i krydsordets mellemklasse - her hvor de “rigtige” sejlskibe fra den store sejlskibstid (ca. 1500-1850) oftest dukker op. De er længere end de hurtige tre-bogstavs svar, men til gengæld tydeligere markeret af deres historiske rolle eller specifikke rig.
Typiske løsninger i 6-7 bogstaver er:
- kutter - civil fiskeri- eller lodsbåd, stævn-til-stævn rigget med én mast.
- galeon - spansk/portugisisk last- og krigsskib fra kolonitiden; endelsen -on er et godt pejlemærke.
- fregat - slank, hurtig marineenhed; militær, men kan også optræde metaforisk som “stor mundfuld”.
- korvet - mindre end fregatten, stadig krigsskib; krydsbogstav K/V kan adskille den fra brivet (en sjælden fejlstavning).
- galease - hybrid mellem galej og sejlskib; miks af årer og master, ofte i middelhavs-temaer.
Læg mærke til endelser som -on, ‑at, ‑et og vokal-konsonant-doblinger (tt i kutter). Ser du et G---AT-mønster i krydsordet, peger det næsten altid på fregat; et -LEON skriger på galeon. Civil/militær-kontrasten hjælper også: “handelsfartøj” antyder kutter/galeon, mens “krigsskib” kalder på fregat/korvet.
Endelig: Sejlskib behøver ikke være bogstaveligt. Krydsord kan spørge “gammel galease” som billedsprog for en træt organisation, eller “fregat” som metafor for et langsigtet politikprojekt, altså et fartøj der kræver fuld bemanding. Hold øje med ordspil - og dobbelttjek altid stavningen i en maritim ordbog, før du lader sejlet stå fast.
8+ bogstaver: de lange sejlere
Når krydsordet giver dig otte eller flere felter at lege med, er der næsten altid tale om de “store drenge” blandt sejlskibene. Opdukket i temakryds om alt fra Aarhus Havn til Napoleonskrige, stiller de lange svar krav til både maritim viden og stavekontrol - til gengæld lægger de sig ofte smukt ind i gitteret og løser hele hjørner på én gang.
Her er de mest populære 8-12-bogstavsløsninger, og hvad der kendetegner dem:
- SKONNERT (8) - to eller flere master, gaffelsejl; hyppig i danske farvande.
- FULDRIGGER (10) - tre master, råsejl på alle; klassiker i historiske kryds.
- VINDJAMMER (10) - stort stålskib fra sejlskibenes ekko-periode (ca. 1880-1930).
- SPIDSGATTER (11) - dansk lystbådtype med spids hæk; elsket af søsports-nørder.
- FOLKEBÅD (8) - nordisk standardjolle fra 1940’erne; dukker op i kultur- og OL-kryds.
I ren krydsordsteknik er det første og sidste bogstav ofte nok til at skille skonnert (S-T) fra spidsgatter (S-R) eller fuldrigger (F-R). Kig også efter signalord som “tre-masted”, “lystfartøj”, “klippers arvtager” eller “stålskib” i ledetråden - de peger direkte på én kandidat og vrager de andre.
Husk, at enkelte af ordene kan bruges billedligt: En virksomhed kan kaldes en “vindjammer” hvis den drives med meget sejl men lidt motor, mens “at gå på fuldrigger” i ældre sømandsjargon betød at satse alt. Så støder du på en kryptisk ledetråd uden maritim sammenhæng, er det stadig værd at have de lange sejlere i kikkerten.
Rigtyper vs. skibstyper – hvad mener krydset?
Når krydsordet blot spørger efter et “sejlskib”, er det afgørende først at afgøre, om du bliver bedt om rigtype eller skibstype. En rigtype beskriver hvordan master og sejl er arrangeret (slup, ketch, yawl), mens en skibstype betegner selve fartøjets konstruktion eller historiske funktion (brig, bark, skonnert). Det svarer til forskellen på at spørge efter “en hatchback” versus “en Toyota Corolla” - det ene er opsætningen, det andet er modellen.
| Rigtyper (2-3 master) | Almindelige længder | Skibstyper | Typisk epoke/funktion |
|---|---|---|---|
| Slup | 4-5 | Brig | Handel/krig 1700-1800-t. |
| Ketch | 5 | Bark | Langfart 1800-t. |
| Yawl | 4 | Skonnert | Fiskeri/handel 1800-1900-t. |
Ledetrådens tone afslører ofte, hvilken kolonne du skal i:
- Tekniske termer som “mesanmast”, “agterstag” eller “galiotrigget” peger næsten altid på en rigtype.
- Historiske/rollespilslignende ord som “piratskib”, “konvoj” eller “kanondæk” antyder en skibstype.
- Slang og overført betydning - “den gamle skude” om en virksomhed eller “komme i galejen” om ballade - er tegn på skibstypeord (skude, galej) snarere end rigtyper.
Overført betydning, idiomer og slang
I krydsord kan ledetråden “sejlskib” dukke op i en rent metaforisk eller slangpræget betydning, hvor svaret altså ikke er et fartøj, men et ord der har sejlet ind i dagligsproget som billedsprog. Her gælder det om at holde øje med konteksten: står der fx “rod” eller “ballade” i en anden ledetråd, kan det pege væk fra den maritime havn og over mod idiomerne.
Skude - projektet eller virksomheden
Når man siger, at “skuden skal vendes”, taler man sjældent om at stagvende et to-masted fartøj, men om at få en organisation eller et projekt på ret kurs. Typiske vendinger, du kan støde på i kryds:
- Fuld fart på skuden - noget går godt eller hurtigt fremad.
- Skuden tager vand ind - økonomien eller moralen er ved at krakelere.
- Forlade den synkende skude - at hoppe fra et projekt, man ikke tror på.
Galej - ballade eller straf
Ordet “galej” stammer fra den historiske galaj, men bruges i dag som slang for knibe, besvær eller uorden. Eksempelvis:
- Det er noget galej - det er rod eller fusk.
- Kommt i galejen - at havne i ballade eller problemer.
- På galejen - slang for fængsel eller strafarbejde.
Også på andre sprog sejler skibs-metaforer ind i sport og popkultur. På spansk kaldes et fodboldhold ofte la nave (skibet), mens italienske tifosi kan omtale deres klub som la barca. Ser du derfor en krydsordsnøgle som “mexicansk storklub” + “sejlskib” kunne svaret ironisk nok være NA-VE (Club Necaxas kaldenavn) snarere end et rigtigt fartøj. Hold altså øje med krydsbogstaverne - de kan afsløre, om du skal sætte sejl eller tænke i billedsprog.
Stavning, flertal og låneord: undgå fælderne
Når du løser et krydsord hvor ledetråden blot lyder “sejlskib”, kan en enkelt afvigende vokal eller et forældet bogstav vende hele puslespillet på hovedet. Den klassiske stavereform fra 1948 gav os å i stedet for aa, men mange krydsordskonstruktører elsker stadig den gamle form, fordi den giver andre bogstavkombinationer:
- båd → baad (4 bogstaver i stedet for 3!)
- skåne → i historiske navne
Dobbeltkonsonanter er en anden snubletråd. Skonnert staves med to n’er (6 bogstaver), mens én n giver et ikke-eksisterende ord. Det samme gælder brigger (flertal af brig) og kuttere (flertal af kutter). Kryds & tværs bruger gerne flertalsformen for at klemme et ekstrabogstav ind:
- skonnert → to-mastet handelsskib
- skonnerter → flertal, 9 bogstaver
Låneord og parallelformer kan snyde selv erfarne krydsløsere. Et hurtigt overblik:
| Variant | Bemærk |
|---|---|
| clipper | Engelsk racing-skib; 7 bogstaver |
| klipper | Dansk oversættelse forekommer i ældre bøger, men sjældnere i kryds |
| galease | 6 bogstaver; italiensk oprindelse |
| galeas | 6 bogstaver; svensk/norsk stavning - begge ses! |
Til sidst kommer de rent udenlandske varianter: sloop og yawl fra engelsk eller goleta, bergantín og fragata fra spansk. De dukker typisk op i temakryds om pirater, Amerika-cup eller - som vores egen sportsmetafor - når El Tri bliver kaldt en “goleta” der skal sættes sejl mod VM. I overført betydning kan “skuden vender” altså både handle om et gammelt træskib og om at “vende hele projektet”. Spotter du sådanne metaforer i ledetråden, så tænk bredt - måske er svaret slet ikke et fartøj, men galej (5 bogstaver) som slang for ballade.
Metode: sådan finder du det rigtige svar hurtigt
Start med længden: Notér hvor mange felter du har til rådighed, og kig dernæst på de synlige endelser. -er peger typisk på skibstyper som “skonnert” eller “fuldrigger”, mens et slut-e ofte gemmer på “jolle” eller “skude”. Blot tre felter? Så er vi nede i “brig” eller “bark”. Allerede her kan du skære feltet af mulige sejlskibe - og metaforer som “galej” - dramatisk ned.
Aflæs epoke og funktion: Ledetråde som “pirat”, “linje” eller “kapløb” placerer svaret historisk: 1500-tallet kalder på “galeon”, den amerikanske borgerkrig på “kutter” eller “korvet”, mens moderne luksus oftest er “yacht”. Står der “slang” eller “ballade”, bør alarmklokken ringe for den overførte betydning, hvor “galej” betyder “uro” snarere end et egentligt skib.
Brug krydsbogstaver strategisk: Sæt først de sikre tværbogstaver ind og se, hvilke skabeloner der opstår. Har du _R_G? “Brig” er næsten selvskrevet. _U_T_? Det bliver svært at komme uden om “kutter”. En hurtig metode er at skrive alle kandidater i en mini-liste og strege dem ud, efterhånden som de konflikter med de bogstaver, du får fra de andre opgaver.
Tjek alternative stavemåder og lånord: Mange danske krydsord elsker at drille med ældre eller engelske former. Overvej derfor både båd/baad, sloop for “slup”, yawl for “jolle-agtig” rig, samt spanske varianter som goleta (skonnert) eller fragata (fregat). Særligt i temakryds med Latinamerika kan “la nave” pludselig være løsningen, selv om ledetråden kun siger “sejlskib (spa.)”.
Bekræft med en maritim ordbog ved tvivl: Er du landet på “galease” men er usikker på dobbelt-a eller -e? Slå op i Ordbog over Gamle Skibstyper eller søg i Danske Maritimhistoriske Kilder online.
- Du validerer stavning og flertal.
- Du opdager hurtigt, om ordet faktisk passer i den ønskede tidsperiode.
- Du får bonusviden, som gør næste kryds endnu nemmere.
