John Souza

John “Clarkie” Souza, med det fulde navn John Souza-Benavides, var en amerikansk angriber, der for altid har indskrevet sig i fodboldhistorien som en af de centrale skikkelser på det hold, som ved VM i 1950 besejrede England med 1-0. Han blev født den 12. juli 1920 i Fall River, Massachusetts, og døde den 11. marts 2012 i Dover, Pennsylvania. I løbet af en karriere, der både omfattede triumfer på klubplan, deltagelse ved to olympiske lege og ikke mindst 14 A-landskampe for USA, opnåede han hæder, der kulminerede med optagelse i National Soccer Hall of Fame.

Tidlige år og indgang til organiseret fodbold

Souza voksede op i den fodboldinteresserede industriby Fall River, hvor sporten allerede i mellemkrigstiden havde sat sig varige spor i lokalsamfundet. Her sluttede han sig til klubben Fall River Ponta Delgada, et hold der spillede sig ind i nationens bevidsthed i 1940’erne og tidligt 1950’erne.

Klubkarriere

Fall River Ponta Delgada

Det første store kapitel i Souzas klubkarriere udspillede sig hos Ponta Delgada. Holdet vandt National Amateur Cup tre år i træk fra 1946 til 1948, og i 1947 toppede de bedriften ved også at løfte National Challenge Cup, den turnering der i dag oftest omtales som U.S. Open Cup. Souza gjorde sig særligt bemærket ved at score i finalen i 1947 og var dermed stærkt medvirkende til klubbens samlede triumf. Klubbens back-to-back-optrædener i Challenge Cup-finalerne i 1946 og 1947 cementerede dens status som en dominerende faktor i datidens amerikanske fodbold.

New York German-Hungarians

I 1951 skiftede angriberen til New York German-Hungarians. I debutåret gentog han sin tidligere dobbelttriumf ved at hjælpe holdet til både National Amateur Cup- og National Challenge Cup-sejr, en præstation der vidner om hans evne til at løfte et hold i de afgørende kampe.

Landsholdskarriere

Souza debuterede på det amerikanske A-landshold i 1947 og spillede frem til begyndelsen af 1950’erne i alt 14 kampe, hvor det blev til 2 mål. Statistikken fordeler sig på 3 sejre, 1 uafgjort og 10 nederlag, et tal der afspejler de udfordringer, amerikansk fodbold stod over for i den periode, men som samtidig understreger betydningen af de enkelte højdepunkter.

Sommer-OL 1948 og 1952

To gange repræsenterede han USA ved De Olympiske Lege. I 1948 turnerede han med truppen i London, og fire år senere rejste han igen som olympisk deltager til Helsinki. Under opholdet i Europa i 1952 deltog han desuden i en landskamp mod Skotland på det legendariske Hampden Park i Glasgow.

Verdensmesterskabet 1950

Det ubestridte højdepunkt var VM-slutrunden i Brasilien i 1950. Souza startede inde i samtlige tre opgør, herunder den sensationelle gruppekamp i Belo Horizonte den 29. juni, hvor USA besejrede et stærkt, favorittippet engelsk mandskab med 1-0. Selvom offensivspilleren i samtiden af og til fejlagtigt blev krediteret for mål ved slutrunden, fastslår moderne kilder, at USA’s mål mod Spanien blev sat ind af Gino Pariani, mens Frank Wallace scorede mod Chile. Souza scorede altså ikke selv, men hans arbejdsraseri, bevægelse og holdindsats var så markante, at den brasilianske avis Mundo Esportivo udpegede ham til sin uofficielle VM-All-Star-opstilling. Præstationen forblev unik i over et halvt århundrede, indtil Claudio Reyna gentog bedriften i 2002.

Spillestil og kvaliteter

Som angriber var John Souza kendt for sin vedholdende løbestil, sin evne til at holde bolden i spillets sidste tredjedel og sit instinkt for de vigtige mål. Hans teknik var formet af mange års kampe på både amatør- og eliteplan, og hans taktiske disciplin gjorde ham til en værdsat holdspiller, ikke blot en individuel målscorer.

Militærtjeneste og liv uden for banen

Under Anden Verdenskrig gjorde Souza tjeneste i den amerikanske flåde som morse-operatør på et forsyningsskib i det sydlige Stillehav. Opgaven krævede koncentration og præcision, egenskaber som han siden bar med sig tilbage på fodboldbanen. Efter krigen vendte han roligt tilbage til den organiserede sport og byggede videre på karrieren, men han forblev beskeden omkring sine præstationer og betragtede dem snarere som et resultat af holdindsats end individuel stjernestatus.

Hæder og anerkendelser

• National Amateur Cup: 1946, 1947, 1948 med Fall River Ponta Delgada; 1951 med New York German-Hungarians
• National Challenge Cup: 1947 med Fall River Ponta Delgada; 1951 med New York German-Hungarians
• VM All-Star-hold (uofficielt, Mundo Esportivo): 1950
• Indlemmet i National Soccer Hall of Fame: 1976 (sammen med øvrige spillere fra VM-truppen 1950)

Landsholdsstatistik

Periode: 1947–1952

• Kampe: 14
• Mål: 2
• Resultater: 3 sejre, 1 uafgjort, 10 nederlag

Død og eftermæle

Frem til sin død var John Souza en af blot tre nulevende spillere fra VM-holdet 1950; de to andre var Frank Borghi og Walter Bahr. Han sov stille ind den 11. marts 2012 på et plejehjem i Dover, Pennsylvania. Efter sin bortgang blev han begravet ved siden af sin hustru Anita på Massachusetts National Cemetery i Bourne, Massachusetts.

John “Clarkie” Souza efterlod sig et eftermæle som en dedikeret holdspiller, der gennem ydmyghed, arbejdsomhed og vedvarende kvalitetspræstationer var med til at definere en hel æra i amerikansk fodbold. Hans navn nævnes fortsat med respekt, hver gang historien om det sensationelle VM-resultat fra 1950 fortælles, og hans plads i National Soccer Hall of Fame er en varig anerkendelse af hans indflydelse på spillet i USA.