
FC Toluca
Hjemmebane
Estadio Nemesio Díez
Felipe Villanueva No. 300, Barrio de San Bernardino, Toluca de Lerdo
Kapacitet: 30000
Overflade: Græs

FC Toluca Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Toluca i år.
FC TolucaKommende Kampe
Runde 1


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


FC TolucaFærdigspillede Kampe
Runde 3


Runde 2


FC Toluca Stillinger
Her kan du se FC Tolucas Liga MX stilling. FC Toluca ligger lige nu på 2 plads i Liga MX stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 2 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 10 | 7 | 3 | 6 |
|
3 |
![]() |
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 3 | 2 | 6 |
|
4 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
5 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 4 | 3 | 5 |
|
6 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 5 | 3 | 2 | 5 |
|
7 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
8 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 7 | 8 | -1 | 4 |
|
10 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
11 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 5 | 0 | 3 |
|
12 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 3 |
|
13 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
14 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
15 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 3 |
|
16 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
17 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 3 | -1 | 2 |
|
18 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 0 |
|
FC Toluca Spillere sæsonen 2025
Her er alle 26 spillere på FC Tolucas hold i 2025, til både Liga MX og andre turneringer som FC Toluca er med i:

Hugo Durán
Goalkeeper
Trøje #1
Luis Palomera
Goalkeeper
Trøje #22
Ronaldo Dimas
Goalkeeper
Trøje #181
Diego Zaragoza
Defender
Trøje #2
Antonio Vázquez
Defender
Trøje #3
Bruno Cittadini
Defender
Trøje #4
Andrés Castelnoble
Defender
Trøje #6
Luan Teixeira
Defender
Trøje #13
Mauricio Isais
Defender
Trøje #17
Jesús Vasconcelos
Defender
Trøje #20
Alek Bermúdez
Defender
Trøje #21
Everardo Villar
Defender
Trøje #25
Franco Romero
Midfielder
Trøje #5
Juan Chonteco
Midfielder
Trøje #7
Jesús Uriarte
Midfielder
Trøje #10
Marcel Suárez
Midfielder
Trøje #14
Héctor López
Midfielder
Trøje #16
Fernando Juárez
Midfielder
Trøje #24
Víctor Camarena
Midfielder
Trøje #33
S. Aceves
Midfielder
Trøje #184
J. Arroyo
Midfielder
Trøje #207
Ernesto Rojas
Attacker
Trøje #9
Helio Castro
Attacker
Trøje #11
Oswaldo Virgen
Attacker
Trøje #23
João Fernandes
Attacker
Trøje #26
Robert Benítez
Attacker
Trøje #31FC Toluca Historie og Info
Deportivo Toluca Fútbol Club – oftest blot kaldet Toluca eller Diablos Rojos – er en af Mexicos ældste og mest succesrige fodboldinstitutioner. Klubben blev officielt stiftet den 12. februar 1917 og har siden både præget udviklingen af mexicansk fodbold og skrevet sig ind i historiebøgerne som et hold, der kombinerer vedvarende sportslig præstation med et stærkt lokalt tilhørsforhold i delstaten México.
Fra de tidlige amatørår, hvor rævefarmen ”La Huerta” og navne som Henkel-brødrene og Román Ferrat formede de første fodbolddrømme i byen Toluca, til opbygningen af Estadio Nemesio Díez – ”La Bombonera” – og triumferne i Liga MX, Copa México og CONCACAF, har klubben udviklet sig fra en lokal fritidsaktivitet til en professionel mastodont. Med 11 nationale mesterskaber er Toluca det tredjemest vindende hold i Mexicos øverste række, og fra 1998 til 2010 markerede en gylden æra sig som et forbillede på kontinuitet og sportslig dominans.
I dag er Toluca fortsat en fast bestanddel af Liga MX, aldrig rykket ned siden oprykningen i 1953, og klubben nyder opbakning fra et passioneret publikum, der identificerer sig med de røde farver, djævle-maskotten og byens stolte choricero-kultur. Nedenfor følger en dybdegående leksikon-artikel, der gennemgår alle væsentlige facetter af klubben – fra historie, stadion og fanscene til rekorder, direktører, uniformer og rivaliseringer.
Historisk udvikling
Amatørepoken (1917-1950)
Fodboldspillet kom til Toluca via de tysk-mexicanske Henkel-brødre, Manuel og Francisco, som ønskede at give arbejderne på familiens hacienda ”La Huerta” et socialt samlingspunkt. Efter interne kampe og flere by-hold som Xinantécatl, Unión og Águila blev Club Deportivo Toluca formelt dannet den 12. februar 1917 i Ferrat-familiens hus på Avenida Juárez 37.
I de første år bestod aktiviteterne af lokale ligaer som Campeonato Estatal Mexiquense, hvor klubben vandt intet mindre end 14 titler frem til 1946. Allerede dengang blev grundstenen til klubbens røde identitet lagt, selv om de første trøjer faktisk var hvide og blå.
Vejen til professionalismen (1950-1953)
Da den mexicanske fodboldføderation i 1940’erne planlagde en Segunda División, var Toluca blandt initiativtagerne. Holdet debuterede i den nystiftede række den 18. februar 1951; tre sæsoner senere sikrede man sig – efter blot ét nederlag i 22 kampe – mesterskabet og ascenso til Primera División. Den afgørende kamp blev spillet 18. januar 1953 mod Irapuato (3-3).
Første år i toppen og det første sølvtøj (1954-1966)
Efter oprykningen var økonomien presset, men et lokalt erhvervspatronat med bl.a. Luis Gutiérrez Dosal banede vej for etablering af Estadio Club Deportivo Toluca, indviet 8. august 1954. Klubbens første større titel kom i Copa México 1956, og ved udgangen af 1950’erne kunne Toluca allerede notere to ligasølvmedaljer (1956-57 og 1957-58).
De to første ligatitler og international debut (1966-1970)
Med Ignacio Trelles som træner og profiler som Vicente Pereda og Juan Dosal vandt Toluca sit første ligamesterskab 1966-67. Bragene mod América leverede dramatik, men afgørelsen faldt på sidstedagen, hvor Toluca slog Necaxa 2-0. Klubben gentog bedriften i sæsonen 1967-68 og sikrede sig samtidig to titler som Campeón de Campeones.
I 1968 deltog klubben for første gang i CONCACAFs Champions Cup og blev kort efter kåret som vinder, da flere modstandere blev diskvalificeret – Tolucas første internationale triumf.
Tredje mesterskab og 1970’ernes udvikling
Sæsonen 1974-75 endte med en dramatisk slutrunde, hvor Ricardo de Leóns disciplinære system gav gevinst. Ítalo Estupiñáns mål mod León 8. juni 1975 sikrede Toluca det tredje nationale mesterskab.
Mesterskabstørken (1980-1997)
Trods Copa México-triumfen i 1989 fulgte en lang periode med skiftende præsidenter, trænere og middelmådige placeringer. Klubben balancerede dog aldrig på nedrykningsstregen, hvilket var med til at bevare statur og tilskueropbakning, men sportsligt kulminerede udfordringerne i begyndelsen af 1990’erne.
Den gyldne æra (1998-2010)
Lebrija & Meza: Trippeltriumfen 1998-2000
Ankomsten af præsident Rafael Lebrija og cheftræner Enrique Meza udløste en eksplosiv udvikling. I Verano 1998 vandt Diablos Rojos finalen over Necaxa (6-4 samlet). Det blev fulgt op af mesterskaber i Verano 1999 (episk finalesejr mod Atlas efter 10-9 samlet) og Verano 2000 (7-1 over Santos Laguna – den største finalesejr i ligaens historie). Klubbens status som tidens dominerende kraft var cementeret.
Fortsatte titler og international succes (2001-2007)
Efter korte udsving med bl.a. Ricardo La Volpe og Alberto Jorge på trænerbænken kom endnu et ligatrofæ i Apertura 2002 – revanche mod Morelia. I 2003 fulgte den anden CONCACAF Champions Cup og et nyt Campeón de Campeones-trofæ. Under Américo Gallego erobrede klubben Apertura 2005 og endnu en Supercup.
Corona & de la Torre: Den tiende stjerne (2008-2010)
Med Fernando Corona som præsident vandt Toluca Apertura 2008 efter straffesparksdrama mod Cruz Azul (9-8 samlet). I det omdøbte Bicentenario 2010 blev Santos Laguna besejret på straffe i Nemesio Díez, og det tiende ligamesterskab – samt rekorden som Mexico-historiens mest vindende hold i korte turneringer – var en realitet.
Nutiden: Søgnet efter næste titel (2011-2025)
Årene efter 2010 bød på omstrukturering, stadionrenovering og skiftende sportslige projekter. Hernán Cristante blev hentet ind som cheftræner i 2016, og centenarfesten i 2017 satte fokus på klubbens historiske betydning, men ikke på nye trofæer. Finalenederlaget til Santos Laguna i Clausura 2018 blev det nærmeste Toluca kom en 12. mesterskabsstjerne i det seneste årti.
Stadion og faciliteter
Fra Campo Patria til La Bombonera
Tolucas tidligste baner var simple jordarealer ved brede boulevarder som Paseo Colón. I 1952 begyndte ombygningen af ”Campo Patria”, der allerede i 1954 stod færdigt som et egentligt stadion med betontribuner.
Estadio Nemesio Díez
- Adresse: Av. Constituyentes Poniente 1000, Col. La Merced, Toluca
- Åbnet: 8. august 1954
- Kapacitet: ca. 30 000 (efter ombygningen 2017)
- Tidligere navne: Héctor Barraza, Luis Gutiérrez Dosal, Toluca 70, Toluca 70-86
- Kælenavn: ”La Bombonera” (chokoladeæsken) på grund af den kompakte, firkantede form
En komplet modernisering til klubbens 100-års-jubilæum indebar fjernelse af sigthæmmende søjler, fire storskærme, nyt sædemønster og en kapacitetsforøgelse. Åbningskampen mod América 15. januar 2017 endte 2-1, og Gabriel Hauche scorede det første mål på det ”nye” stadion.
Identitet, fanmiljø og tilnavne
Djævler, choriceros og escarlatas
Klubbens røde farver slog igennem i 1930’erne; maskotten – en djævel – dukkede op ved den første kamp i Primera División i august 1953. Tilnavnet Diablos Rojos blev siden uadskilleligt fra Toluca og afspejler både trøjefarven og en fandenivoldsk spillestil.
Byen Toluca er kendt for sit chorizo-pølsemarked, hvorfor holdet også kaldes Choriceros. Benævnelsen Escarlatas (de skarlagenrøde) refererer ligeledes til den dominerende farve.
Organiserede fangrupper
- Perra Brava (stiftet i guldalderen sidst i 1990’erne)
- Los Hijos del Averno
- La Banda del Rojo
- Garra Diablos
- La Fuerza Roja
Perra Brava er kendt for at smide trøjerne ved scoringer, uanset vejrforhold, og har været toneangivende for stemningen på den åbne soltribune.
Popularitet
Ifølge nationale meningsmålinger har Toluca omkring 3-5 % af det mexicanske fodboldpublikums tilhørsforhold og indtager en plads blandt de fem-syv mest populære klubber i landet.
Emblemer og dragter
Crestets udvikling
Det oprindelige logo var en cirkel, åbnet til højre i form af bogstavet C med forkortelsen ”DT”. Siden er en laurbærkrans, teksten ”Deportivo Toluca Fútbol Club” og en kongekrone samt stjerner for ligatitler blevet integreret. Ved internationale kampe benyttes indimellem retro-versionen fra 1920’erne.
Dragthistorik i hovedtræk
År | Design | Bemærkninger |
---|---|---|
1917 | Hvid trøje, mørkeblå shorts | Først designet af Román Ferrat |
1932 | Rød trøje, hvide shorts | Rød etableres som primærfarve |
1998-2010 | Fuldstændig rød | Fem ligatitler i denne periode |
2010-2017 | Under Armour-æra – rødt med hvide/grå detaljer | Centenardesign med tribuneprint (2014-15) |
Nuværende hjemmedragt er helrød med diskrete carmin-detaljer; udebanesættet er hvidt med rød-sorte accenter, og et tredje sæt i blå nuancer anvendes lejlighedsvist.
Sportslige meritter
Oversigt over officielle titler
Kategori | Antal | Årstal |
---|---|---|
Primera División / Liga MX | 11 | 1966-67, 1967-68, 1974-75, Verano 1998, Verano 1999, Verano 2000, Apertura 2002, Apertura 2005, Apertura 2008, Bicentenario 2010 |
Copa México | 2 | 1955-56, 1988-89 |
Campeón de Campeones | 5 | 1967, 1968, 2003, 2006, 2014* |
CONCACAF Champions Cup | 2 | 1968, 2003 |
Segunda División | 1 | 1952-53 |
*Titlen 2014 regnes som den sammenlagte udgave 2005-06.
Udvalgte rekorder og milepæle
- Største ligasejr: 7-0 mod Puebla (Verano 2000)
- Største finalesejr: 7-1 samlet mod Santos Laguna (Verano 2000)
- Flest ligamål: José Saturnino Cardozo – 249 (41 i slutspil)
- Længste periode uden mål imod: Hernán Cristante – 772 min (Apertura 2008)
- Rekord for flest point i kort turnering: 41 (Apertura 2002)
Organisation og ledelse
Markante præsidenter
Navn | Periode | Nøgleresultater |
---|---|---|
Luis Gutiérrez Dosal | 1953-1959 | Bygger stadion, vinder Copa 1956 |
Nemesio Díez Riega | 1959-1972 | Bicampeón 1967-68, stadion navngives efter ham |
Rafael Lebrija Guiot | 1996-2007 | Fem ligatitler, guldalder 1998-2005 |
Fernando Corona Álvarez | Flere perioder (1970’erne, 2008-2010, 2011-2013) | Mesterskaber i 1975, 2008 og 2010 |
Trænere med mesterskabstitler
- Ignacio Trelles (1967, 1968)
- Ricardo de León (1975)
- Enrique Meza (1998, 1999, 2000)
- Alberto Jorge (2002)
- Américo Gallego (2005)
- José Manuel de la Torre (2008, 2010)
Spillertrup og talentudvikling
Udviklingsstruktur
Toluca råder over et fuldt fuerzas básicas-system: U-17, U-20 og Toluca Premier (Liga Premier). Traditionen for at promovere egne spillere blev styrket i 2000’erne med navne som Néstor Calderón, Isaac Brizuela og Antonio Ríos. Reserve-samarbejdet med Atlético Mexiquense (1997-2009) var en væsentlig byggesten i denne filosofi.
Nuværende førstehold (uddrag Clausura 2025)
Liga MX-reglementet tillader ni ikke i Mexico uddannede spillere (NFM) i truppen, men Toluca balancerer som regel med en kerne af lokale spillere suppleret af erfarne sydamerikanere. Den aktuelle trup opfylder også 1170-minutkravet for U-23 og FM-spillere.
(Detaljerede spillerlister kan variere fra runde til runde og fremgår af Liga MX’ officielle registreringer.)
Historiske profiler
- José Saturnino Cardozo – klublegende og all-time topscorer
- Vicente Pereda – offensiv stjerne i 1960’erne
- Hernán Cristante – mest vindende spiller (5 ligaer, 2 supercupper, 1 CONCACAF)
- Antonio Naelson ”Sinha” – femdobbelte ligavinder, symbol på klubånd
Rivaliseringer
Clásico Mexiquense
Den historiske derby-stemning mellem Toluca og hold fra Nezahualcóyotl udspringer af 1970’ernes kampe mod Coyotes Neza. Rivaliseringen blomstrede op igen med Toros Neza i 1990’erne – bl.a. blev Copa Orgullosamente Mexiquense 1998 afgjort i Tolucas favør. Selvom Toros Neza senere forsvandt fra den øverste række, lever rivaliseringen videre som regional fortælling.
Internationale turneringer
Tolucas samlede CONCACAF-statistik viser 13 deltagelser i Champions Cup/League og to trofæer. På CONMEBOL-siden er højdepunkterne semifinalen i Copa Sudamericana 2006 og ottendedelsfinaler i Copa Libertadores (2007, 2016).
Resumé og nutidigt perspektiv
Med over et århundredes uafbrudt historie, 11 ligatitler, et unikt stadion og en identitet forankret i byens kultur, står Deportivo Toluca Fútbol Club som et fyrtårn i mexicansk fodbold. Selvom det seneste årti har været uden sølvtøj, vidner både talentsektor, stadionfaciliteter og den vedvarende passion blandt aficionados om, at Diablos Rojos fortsat er en magtfaktor – og sulten efter den 12. stjerne vokser for hver sæson.
Hvordan fremtiden udfolder sig, afhænger af evnen til at kombinere den rige tradition med kravene i den moderne fodboldøkonomi. Men ét synes sikkert: når det næste mesterskab skal uddeles, vil ”La Bombonera” igen gynge under fanternes ekko: ¡Dale Rojo, dale!