
Cruz Azul
Hjemmebane
Estadio Azteca
Calzada de Tlalpan 3665, Coyoacán, D.F.
Kapacitet: 106187
Overflade: Græs

Cruz Azul Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Cruz Azul i år.
Cruz AzulKommende Kampe
Runde 1


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Cruz AzulFærdigspillede Kampe
Runde 3


Runde 2


Cruz Azul Stillinger
Her kan du se Cruz Azuls Liga MX stilling. Cruz Azul ligger lige nu på 5 plads i Liga MX stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 2 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 10 | 7 | 3 | 6 |
|
3 |
![]() |
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 3 | 2 | 6 |
|
4 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
5 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 4 | 3 | 5 |
|
6 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 5 | 3 | 2 | 5 |
|
7 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
8 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 7 | 8 | -1 | 4 |
|
10 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
11 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 5 | 0 | 3 |
|
12 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 3 |
|
13 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
14 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
15 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 3 |
|
16 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
17 |
![]() |
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 3 | -1 | 2 |
|
18 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 0 |
|
Cruz Azul Spillere sæsonen 2025
Her er alle 34 spillere på Cruz Azuls hold i 2025, til både Liga MX og andre turneringer som Cruz Azul er med i:

Andrés Portillo
Goalkeeper
Trøje #1
Kevin Robles
Goalkeeper
Trøje #23
Emmanuel Ochoa
Goalkeeper
Trøje #30
Jorge Ramos
Defender
Trøje #2
Omar Chagoya
Defender
Trøje #3
Willer Pérez
Defender
Trøje #4
Jesús Chiquete
Defender
Trøje #5
Jorge Barragán
Defender
Trøje #5
Camilo Aquino
Defender
Trøje #13
Raymundo Lara
Defender
Trøje #22
Carlos Tenorio
Defender
Trøje #26
Gonzalo Piovi
Defender
Trøje #33
Érik Méndez
Midfielder
Trøje #6
Mateusz Bogusz
Midfielder
Trøje #7
Lorenzo Faravelli
Midfielder
Trøje #8
Andrés Mora
Midfielder
Trøje #10
José Segade
Midfielder
Trøje #15
Ángel Castañeda
Midfielder
Trøje #16
Amaury Moreno
Midfielder
Trøje #17
Carlos Gómez
Midfielder
Trøje #19
Cristian Ducloux
Midfielder
Trøje #32
Karol Mendoza
Midfielder
Trøje #193
Amaury Rosas
Midfielder
Trøje #194
Mauro Oropeza
Midfielder
Trøje #204
Ángel Sánchez
Attacker
Trøje #9
Georgios Giakoumakis
Attacker
Trøje #11
José Paradela
Attacker
Trøje #20
Luka Bezzana
Attacker
Trøje #20
Gabriel Leites
Attacker
Trøje #21
Fernando Salgado
Attacker
Trøje #25
Carlos Rotondi
Attacker
Trøje #29
Bryan Galarza
Attacker
Trøje #210
Mateo Mendaña
Attacker
Trøje #214
Alex Almaguer
Attacker
Trøje #310Cruz Azul Historie og Info
Cruz Azul er en af de mest traditionsrige og vindende fodboldinstitutioner i Nord- og Mellemamerika. Klubbens historie strækker sig fra arbejdernes grusbaner i Hidalgo-bjergene til de største arenaer på det internationale fodboldlandkort og rummer både guldalder, lange titeltørker, dramatiske finaler og en stærk identitet rodfæstet i samarbejdskulturen i Cooperativa La Cruz Azul. Med ni nationale mesterskaber, fire pokaltitler og en delt rekord på syv CONCACAF-pokaler har klubben placeret sig som et af de mest dekorerede navne i mexicansk fodboldhistorie.
Klubben er kendt under flere malende øgenavne – fra det traditionsbårne “Cementeros” til det legendariske “La Máquina” – og har gennem årene fostret ikoniske spillere som målmandsfænomenet Miguel Marín, midtbane-motoren Fernando Bustos og målmaskinen Carlos Hermosillo. Samtidig har klubben været ramme om nogle af ligaens mest dramatiske kapitler, blandt andet den berømte Copa Libertadores-finale mod Boca Juniors i 2001, de mange tabte finaler i perioden 2008-2018 og det forløsende niende mesterskab i 2021, som satte punktum for 23 års ventetid.
I dag hører Cruz Azul hjemme på Estadio Olímpico Universitario i Mexico-by, mens Estadio Azteca, Estadio Azul/Ciudad de los Deportes og det historiske Estadio 10 de Diciembre alle spiller en central rolle i klubbens kollektive erindring. Trods organisatoriske omvæltninger og hyppige trænertiltag det seneste årti fastholder klubben en enorm tilhængerskare og en ambition om fortsat at konkurrere om titler i både Liga MX og CONCACAF.
Historisk overblik
Cooperativaens rødder og de første år (1927-1961)
22. maj 1927 besluttede 192 medarbejdere på cementfabrikken i Jasso – i dag Ciudad Cooperativa Cruz Azul – at danne et fodboldhold som virksomhedens officielle sport. Tandlægen og fodboldspilleren Carlos Garcés López var drivkraften bag initiativet, og holdet bestod udelukkende af fabrikarbejdere. På lokalplan blev Cruz Azul hurtigt dominerende: mellem 1932 og 1943 vandt klubben 15 amateur-mesterskaber i Hidalgo og repræsenterede flere gange staten i nationale amatørturneringer.
I 1931 oplevede cementfabrikken alvorlige økonomiske vanskeligheder, men medarbejderne overtog selskabet som kooperativ. Denne arbejderbaggrund præger fortsat klubbens selvforståelse og forklarer det vedvarende kælenavn “Cementeros”.
Byen og klubben voksede i takt med cementeventyret, og i 1960 begyndte ledelsen, anført af direktør Guillermo Álvarez Macías, at planlægge professionel fodbold. Resultatet blev opførelsen af Estadio 10 de Diciembre (færdig 1963) og officiel optagelse i Segunda División til sæsonen 1961-62.
Vejen til topdivisionen (1961-1964)
- 1961: Ansættelse af den ungarske træner Jorge Marik.
- 2. april 1961: Debut i den føderationsgodkendte pokalturnering med 2-1-sejr over Zamora.
- 1963-64: Cruz Azul vinder Segunda División med 19 sejre, 7 uafgjorte og 4 nederlag og sikrer direkte oprykning.
Den 6. juni 1964 spillede klubben sin første Primera-kamp og sluttede debutsæsonen som nummer otte. Et nyt kapitel i mexicansk fodbold var begyndt.
Guldalderen (1968-1980)
Det første treble og national dominans
Sæsonen 1968-69 blev epokegørende: Liga, Copa México og CONCACAF Champions’ Cup blev alle vundet – den første kontinentale treble i både Mexico og hele CONCACAF. Under træner Raúl Cárdenas blev holdet kendetegnet ved disciplin, fysisk styrke og storslået offensiv.
Flytningen til Mexico-by og “La Máquina”
I 1971 solgte klubledelsen idéen om at rykke til hovedstaden. Estadio Azteca blev ny hjemmebane, og takterne var imponerende: Et tricampeonato (tre ligatitler i træk) i 1971-72, 1972-73 og 1973-74 samt yderligere triumfer i 1978-79 og 1979-80 cementerede Cruz Azul som landets mest frygtede mandskab. Sportsjournalisten Ángel Fernández døbte holdet “La Máquina”, inspireret af de jernbaner, der fragtede cement til storbyen – og af det ustoppelige pres på banen.
Ligatitler i guldalderen | År |
---|---|
Første mesterskab | 1968-69 |
Mexico 1970 (forkortet sæson) | 1970 |
Bicampeonato | 1971-72 |
Tricampeonato komplet | 1972-73 & 1973-74 |
Ny dominansbølge | 1978-79 & 1979-80 |
Nøglenavne i 1970’erne
- Miguel Marín – målmand, publikumsyndling og kåret til ligaens bedste spiller 1979-80.
- Javier “Kalimán” Guzmán – forsvarsgeneral.
- Fernando Bustos – klubbens mest vindende spiller (11 officielle titler).
- Horacio López Salgado – notorisk målscorer.
Årtiernes titeltørke og gennembrud (1981-1997)
Seks finalenederlag og ventetiden på nummer otte
Efter at Pumas stoppede jagten på endnu et tricampeonato i 1981 gled Cruz Azul ind i en 17 år lang ventetid på næste ligatrumf. Klubben tabte finaler til bl.a. Guadalajara (1987), América (1989) og Necaxa (1995) på trods af store profiler og høje budgetter.
Genopblussen – det andet treble i 1996-97
Midt i 1990’ernes uro vendte lykken. I 1996 blev CONCACAF-pokalen vundet, i 1996-97 Copa México, og i Invierno 1997 besejrede Cruz Azul León i en dramatisk finale med Carlos Hermosillos blodige “guldmål”. Træner Luis Fernando Tena ledte holdet, og klubben matchede dermed præstationen fra 1968-69 ved at sikre endnu et kontinentalt treble.
Fremstød på det internationale marked (1998-2013)
Copa Libertadores 2001 – historisk finaledeltagelse
I 2001 skrev Cruz Azul sig ind i fodboldhistorien som den første CONCACAF-klub i en Libertadores-finale. Efter sejre over Cerro Porteño, River Plate og Rosario Central pressede man Boca Juniors ud i straffesparkskonkurrence på La Bombonera, men måtte nøjes med sølv.
“Cruzazulear” – myten om de tabte finaler
I årene efter blev klubben gentagne gange nummer to. Finalerne i Clausura 2008 (Santos), Apertura 2008 (Toluca), Apertura 2009 (Monterrey) og Clausura 2013 (América) sluttede alle i hjerteskærende nederlag. Det folkelige verbum cruzazulear – at smide en sikker sejr væk – fandt vej til ordbøgerne og blev i 2020 officielt anerkendt af Det Kongelige Spanske Akademi.
Nye højder og det længe ventede niende mesterskab (2014-2021)
CONCACAF-triumf og Klub-VM
23. april 2014 genvandt Cruz Azul CONCACAF Champions League med samlet 1-1 (sejr på udebanemål) mod Toluca og opnåede en fjerdeplads ved FIFA Klub-VM i Marokko samme år.
Rekordrække og titel nummer ni
Efter organisatoriske rystelser og udskiftning på ledelsesgangen ansatte klubben i 2021 Juan Reynoso – selv mester som spiller i 1997. Guardianes 2021 bød på 12 sejre i træk (delt ligarekord), førsteplads med 41 point og en finalesejr på 2-1 sammenlagt over Santos Laguna 30. maj 2021. Ventetiden på 23 år var forbi.
Campeón de Campeones 2021
Finalesejren gav adgang til Campeón de Campeones mod León. På Dignity Health Sports Park i Californien sikrede et Jonathan Rodríguez-dobbeltslag en 2-1-triumf og klubbens tredje pokal i det prestigefyldte supermesterskab.
Omstruktureringer og ny ledelse (2022-2025)
Udskiftninger på trænerbænken
Mellem maj 2022 og juni 2025 havde Cruz Azul fem forskellige cheftrænere: Juan Reynoso, Diego Aguirre, Raúl Gutiérrez, Ricardo Ferretti samt Martín Anselmi, hvis pludselige afgang til Porto i januar 2025 udløste juridiske trusler fra klubben. Vicente Sánchez tog over kortvarigt, før Nicolás Larcamón blev præsenteret 16. juni 2025.
Clausura 2024 – finaledueller med América
Anselmis første (og eneste) hele turnering endte med andenplads i grundspillet (35 point) og finalenederlag 2-1 samlet til ærkerivalen América – det sjette mesterskabsopgør mellem rivalerne.
Syvende CONCACAF-pokal og ny æra
I foråret 2025 kronede holdet sæsonen med 5-0 over Vancouver Whitecaps i finalen og tangerede dermed Américas rekord på syv internationale CONCACAF-titler.
Stadioner gennem tiden
Periode | Stadion | Kapacitet | Bemærkninger |
---|---|---|---|
1964-1971 | 10 de Diciembre, Hidalgo | 17 000 | Første to ligatitler, fortsat brugt til filials kampe. |
1971-1996 | Estadio Azteca, Mexico-by | Ca. 87 000 | Fem ligatitler, ikoniske finaler, første hjemmebaneskifte. |
1996-2018 | Estadio Azul/Ciudad de los Deportes | 36 681 | Hjemsted for mange finaler – men ingen ligatitler. |
2018-2023 | Estadio Azteca (2. ophold) | Ca. 87 000 | Titel 9 i 2021. |
2024 | Estadio Ciudad de los Deportes (midlertidigt) | 36 681 | Returneret pga. ombygning af Azteca. |
2025- | Estadio Olímpico Universitario | 72 000 | Nuværende hjemmebane under VM-arbejdet på Azteca. |
Identitet og symbolik
Logoets udvikling
Klubbens emblem har altid været centreret om det blå kors i en hvid cirkel på en rød kvadrat – et direkte link til cement-kooperativets varemærke. Siden 1970’erne har stjerner omkring logoet markeret ligatitler (p.t. ni). I 2022 ændredes teksten fra “Deportivo” til “Club de Futbol”, og stjernerne blev fjernet for et renere udtryk.
Klubfarver og dragter
- Hjemme: himmelblå trøje, hvide shorts, blå strømper.
- Ude: hvid trøje, blå shorts, hvide strømper.
- Tredje: rød trøje, mørkeblå shorts og strømper.
Den himmelblå farve gav klubben tilnavnet Los Celestes, mens det røde element afspejler det historiske logo.
Kælenavne og maskot
Øgenavn | Oprindelse |
---|---|
Cementeros | Direkte reference til cementarbejderne. |
Liebres | Holdets hurtige spil og det hvide sæt i 1960’erne; klubmaskotten er “Liebre Blu”. |
La Máquina | Meksikansk sportsjournalist kaldte holdet en lokomotiv-maskine i 1970’erne. |
Support, kultur og rivaliseringer
Fanbasen
En national meningsmåling fra 2021 placerede Cruz Azul som landets tredje mest populære klub med ca. 10,9 % af tilhængerne. Den officielle supportergruppe, La Sangre Azul, blev stiftet i 2001 og er (efter perioder med spændinger) igen anerkendt af klubben.
Clásico Joven – Duellerne mod América
Derbyet mellem Cruz Azul og América, spillet siden begyndelsen af 1970’erne, har budt på syv finaler – flest mellem to klubber i mexicansk fodbold. Kampene afspejler også sociale kontraster mellem kooperativets arbejderbaggrund og det mediemonopolejede América.
Udtryk i fan-slang
Verbummet cruzazulear beskriver det at tabe en kamp, man ellers havde kontrol over. Udtrykket fik officiel anerkendelse i 2020 og er blevet en integreret del af mexicansk sportslingo.
Sportslige meritter
Nationale titler
Konkurrence | Antal | År |
---|---|---|
Primera División / Liga MX | 9 | 1968-69, 1970, 1971-72, 1972-73, 1973-74, 1978-79, 1979-80, Invierno 1997, Guardianes 2021 |
Copa México | 4 | 1968-69, 1973-74, 1996-97, Clausura 2013 |
Campeón de Campeones | 3 | 1969, 1974, 2021 |
Supercopa MX | 1 | 2019 |
Supercopa de la Liga MX | 1 | 2022 |
Internationale titler
Konkurrence | Antal | År |
---|---|---|
CONCACAF Champions Cup/League | 7 (delt rekord) | 1969, 1970, 1971, 1996, 1997, 2014, 2025 |
FIFA Club World Cup placering | 4. plads | 2014 |
Copa Libertadores | 2. plads | 2001 |
Copa Interamericana | 2. plads | 1972 |
Doubler og treble-sæsoner
- Doubler: Liga + Copa (1968-69, 1996-97) – Liga + CONCACAF (1968-69, 1970, 1997)
- Trebles: Liga + Copa + CONCACAF (1968-69, 1996-97)
Rekorder og milepæle
Rekord | Notering | Detaljer |
---|---|---|
Flest point (kort turnering) | 42 | Apertura 2024 – ligarekord for 17 runder |
Længste sejrsrække | 12 kampe | Guardianes 2021 (tangeret liga-rekord) |
Største sejr (national) | 8-2 | Mod Toros Neza, 1993-94 |
Største nederlag (national) | 0-7 | Mod América, Apertura 2022 |
Uden nederlag hjemme | 47 kampe | 1978-1980 – mexicansk rekord |
Mål i én sæson (lang) | 91 | 1994-95 |
Flest ligamål spiller | Carlos Hermosillo – 198 | Topscorer tre sæsoner i træk (1993-96) |
Markante profiler og trænere
Legendariske spillere
- Miguel Marín – argentinsk keeper, kultfigur i 1970’erne.
- Fernando Bustos – mest vindende spiller (13 titler inkl. Segunda-mesterskabet).
- Carlos Hermosillo – 198 ligamål og helten i 1997.
- Jonathan Rodríguez – Liga MX topscorer Apertura 2020.
Trænerikoner
- Raúl Cárdenas – 11 officielle titler, heraf fem ligatrofæer.
- Ignacio Trelles – to ligaer i 1970’erne.
- Juan Reynoso – brød titeltørken i 2021 som træner og var selv spiller i 1997.
Nuværende trup og strategi
Per 17. juli 2025 råder Cruz Azul over en trup, der må rumme maksimalt ni spillere registreret som ikke-uddannet i Mexico. Blandt de seneste signings finder man målmand Kevin Mier, angriber Gabriel Fernández, midtbanespilleren Lorenzo Faravelli samt forsvareren Gonzalo Piovi. Klubben fastholder principperne om 1 170 udviklingsminutter til unge, lokalt uddannede spillere pr. sæson.
Ledelse og organisation
Klubben ejes fortsat af Cooperativa La Cruz Azul, S.C.L. Hovedkvarteret ligger i træningscentret “La Noria” i Xochimilco. Efter Guillermo Álvarez Cuevas’ tillidsbrud og retsopgør i 2020-25 har bestyrelsen fokuseret på gennemsigtighed og sportslig planlægning. Posten som sportschef bestrides siden januar 2020’erne af Jaime Ordiales (med korte afbrydelser), mens Nicolás Larcamón i midten af 2025 overtog cheftræneransvaret med en toårig kontrakt – suppleret af mulighed for forlængelse.
Fremtidsudsigter
Med en ny hjemmebane i Estadio Olímpico Universitario, moderniseret sportslig ledelse og rekordsættende syvende CONCACAF-pokal satser Cruz Azul på at videreføre sit historiske momentum i både Liga MX og de globale klubturneringer, som kvalifikationen til FIFA Club World Cup 2029 allerede har åbnet døren for. Klubbens stærke fanbase, rige traditioner og samarbejdskulturelle baggrund danner et solidt fundament for de kommende årtiers ambitioner om at holde “La Máquina” kørende i højeste gear.