Club León
Hjemmebane
Estadio León (Nou Camp)
Boulevard Adolfo López Mateos 1810, Colonia La Martinica, León de los Aldamas
Kapacitet: 33943
Overflade: Græs
Club León Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Club León i år.
Club LeónKommende Kampe
Runde 1
Club León
Runde 4
Club León
Runde 5
Necaxa
Runde 6
Club León
Runde 7
Club León
Runde 8
Tigres UANL
Runde 9
Club Tijuana
Runde 10
Club León
Runde 11
FC Juárez
Runde 12
Club León
Runde 13
Santos Laguna
Runde 14
Atlas FC
Runde 15
Club León
Runde 16
Club América
Runde 17
Club León
Club LeónFærdigspillede Kampe
Runde 3
Cruz Azul
Runde 2
Club León
Club León Stillinger
Her kan du se Club Leóns Liga MX stilling. Club León ligger lige nu på 16 plads i Liga MX stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Pachuca
|
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 2 | 5 | 9 |
|
| 2 |
FC Toluca
|
3 | 2 | 0 | 1 | 10 | 7 | 3 | 6 |
|
| 3 |
Tigres UANL
|
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 3 | 2 | 6 |
|
| 4 |
CF Monterrey
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 5 |
Cruz Azul
|
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 4 | 3 | 5 |
|
| 6 |
Club América
|
3 | 1 | 2 | 0 | 5 | 3 | 2 | 5 |
|
| 7 |
Necaxa
|
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
| 8 |
Mazatlán FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Atlas FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 7 | 8 | -1 | 4 |
|
| 10 |
Club Tijuana
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Santos Laguna
|
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 5 | 0 | 3 |
|
| 12 |
CD Guadalajara
|
2 | 1 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 3 |
|
| 13 |
Atlético San Luis
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
| 14 |
Club Puebla
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
| 15 |
Pumas UNAM
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 3 |
|
| 16 |
Club León
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 17 |
FC Juárez
|
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 3 | -1 | 2 |
|
| 18 |
Querétaro FC
|
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 0 |
|
Club León Spillere sæsonen 2025
Her er alle 33 spillere på Club Leóns hold i 2025, til både Liga MX og andre turneringer som Club León er med i:
Alfonso Blanco (footballer)
Goalkeeper
Trøje #1
Óscar Fabela
Goalkeeper
Trøje #12
Óscar Herrera
Goalkeeper
Trøje #23
V. Gauthier
Defender
Trøje #2
Iván Füguemann
Defender
Trøje #7
Paolo Etienne
Defender
Trøje #15
Óscar Domínguez
Defender
Trøje #15
Rodrigo Sáez
Defender
Trøje #20
Jaine Solís
Defender
Trøje #21
Adonis Frías
Defender
Trøje #22
Paúl Saracho
Defender
Trøje #25
Byron Segura
Defender
Trøje #26
Luís Godinez
Defender
Trøje #32
Víctor García
Defender
Trøje #34
Nicolás Fonseca
Midfielder
Trøje #4
Fernando Cruz
Midfielder
Trøje #6
Emiliano Rigoni
Midfielder
Trøje #7
James Rubio
Midfielder
Trøje #10
José Rebollar
Midfielder
Trøje #15
Carlos Barajas
Midfielder
Trøje #24
Salvador Chávez
Midfielder
Trøje #26
Ángel Meza
Midfielder
Trøje #27
José García
Midfielder
Trøje #28
Gonzalo Soria
Midfielder
Trøje #30
Sebastián Rosales
Midfielder
Trøje #31
Héctor Guevara
Midfielder
Trøje #33
Luis Padilla
Midfielder
Trøje #183
O. Fernández
Attacker
Trøje #8
I. Díaz
Attacker
Trøje #11
Ettson Calderón
Attacker
Trøje #14
Gael Bernal
Attacker
Trøje #17
Rogelio Mori
Attacker
Trøje #18
Román Almanza
Attacker
Trøje #234Club León Historie og Info
Club León er én af de mest traditionsrige og vindende fodboldinstitutioner i Mexico. Den grøn-hvide klub fra læder- og skomagerbyen León i delstaten Guanajuato har gennem mere end trekvart århundrede formået både at præge den nationale liga og – særligt i de senere år – at sætte sit aftryk på den internationale scene. Med otte nationale mesterskaber, fem Copa México-triumfer, fem Campeón de Campeones-titler og ikke mindst den eftertragtede CONCACAF Champions League-pokal fra 2023 indtager ”La Fiera” en fjerdeplads på den mexicanske all-time titelliste og er samtidig ranglistet som nummer 29 blandt det 20. århundredes bedste klubber i Nord- og Mellemamerika af IFFHS.
Klubbens historie begynder den 31. august 1943, hvor byens dengang førende amatørhold Unión de Curtidores slog sig sammen med selektionen fra delstaten Guanajuato under navnet Unión-León. Fusionen gav adgang til den nydannede professionelle Liga Mayor (nutidens Liga MX), og allerede fem år senere stod de grønklædte som landsmestre. Årtiet efter sikrede León sig som de første i Mexico både liga- og pokaltitel i samme sæson og fik tilnavnet ”El Campeonísimo”. Perioder med succes blev afløst af sportslige nedture; klubben oplevede to nedrykninger (1987 og 2002) og tilbragte i alt ti år i den næstbedste række, før den i 2012 vendte stærkt tilbage med en række moderne triumfer, kronet af bicampeonato-dobbelten i 2013-14 og det ottende mesterskab i Guard1anes 2020.
I dag spiller Club León sine hjemmekampe på Estadio León – populært kaldet ”Nou Camp” – som siden åbningen i 1967 har været vært for både VM-kampe og adskillige guldfester. Klubbens identitet er tæt forbundet med den esmeralda-grønne trøje, det løveprydede skjold og en fanbase, der i lejlighedsvis modgang har bevist sin urokkelige loyalitet gennem talrige tilbagevendende protester, maratonstøttekampagner og fyldte tribuner selv på neutrale stadions. Følgende artikel dykker ned i alle hjørner af Club Leóns rige univers – fra pionerårene over guldalder og krise til nutidens internationale gennembrud – alt sammen underbygget af verificerbare, historiske fakta.
Historisk overblik
Stiftelsen og de første skridt (1943-1945)
Efter at Guanajuato i den første professionelle sæson 1943-44 ikke var repræsenteret i Liga Mayor, tog direktørerne bag Unión de Curtidores initiativ til at smelte eget mandskab sammen med provinsens udvalgte spillere. Resultatet blev Unión-León, som blev optaget til ligaens anden sæson 1944-45. For at finansiere eventyret solgte ledelsen folkeaktier, og de indsamlede midler gik til at hente profiler som Marcial Ortiz, Alfonso Montemayor og den argentinske spillende målmand Miguel Rugilo. Debuten fandt sted 20. august 1944 på Estadio Patria, hvor Atlante vandt 5-3.
Vejen til den første storhedstid (1945-1948)
I 1945-46 opstod en lokal rival i form af San Sebastián de León, men León sluttede som nummer fire. Året efter kom Adalberto ”Dumbo” López til og blev ligaens første mexicanske topscorer med 33 mål, mens holdet kun tabte titlen med ét point. Et dramatisk omkamp – flyttet til Mexico City på grund af en mund- og klovesyge-epidemi – tippede balancen til Atlantés fordel.
Det dobbelte guld og ”Campeonísimo” (1947-1949)
Sæsonen 1947-48 gav Leóns første liga-pokal. José María Casullo førte truppen til 36 point, hvorefter to omkampe mod Oro i Estadio de los Insurgentes afgjorde mesterskabet. Den følgende sæson forsvarede klubben titlen og triumferede desuden i Copa México med 3-0 over Atlante, hvilket gjorde León til landets første Campeonísimo (dobbeltvinder).
Tredje og fjerde ligatriumf (1951-1956)
Antonio López Herranz’ comeback som træner udmøntede sig i guld nummer tre i 1951-52, sikret på sidste spilledag, da Guadalajara snublede mod Puebla, mens León slog Atlante. Fire år senere gentog holdet kunststykket og hentede mesterskab nummer fire efter en 4-2-omkamp mod Oro i 1956 – og siden også Campeón de Campeones-trofæet via sejr over Toluca.
Pokaltitlernes æra (1960’erne – begyndelsen af 1970’erne)
Mens ligatitlerne udeblev i 1960’erne, blev klubben specialist i Copa México. Finalesejre i 1967, 1971 og 1972 – de to sidstnævnte kombineret med Campeón de Campeones – holdt León i rampelyset. Indvielsen af Estadio León i 1967 markerede et nyt kapitel, og Luis Estrada sikrede klubben endnu en topscorertitel i 1969.
Første nedtur og rutsjebane (1973-1987)
1970’erne bød på flere tætte ligakørsler: en finale mod Cruz Azul i 1973 med nederlag efter tredje kamp samt ligaspillets gruppemæssige semifinalesystem i 1975, hvor Italo Estupiñáns hovedstød for Toluca frarøvede León guld. Sportsligt fald fulgte, trænere blev hyppigt udskiftet, og i 1986-87 ramte katastrofen: Trods sejr over Tigres i sidste runde overhalede Necaxa dagen efter og sendte dermed León ud af Liga MX for første gang efter 43 års uafbrudt tilstedeværelse.
Comeback og femte mesterskab (1988-1992)
Et ambitiøst projekt bragte holdet tilbage i 1990 efter finalesejr over Inter de Tijuana. Med Víctor Manuel Vucetich på bænken lagde León fundamentet til endnu en storhedstid, som kulminerede i 1991-92, da profiler som målmand Marco Antonio Ferreira, brasilianske ”Tita” og stopperen Carlos Turrubiates besejrede Puebla 2-0 efter forlænget spilletid og sikrede klubbens femte liga-trofæ.
Professionalisering og korte turneringer (1993-2000)
Straks efter mesterskabet fulgte semifinaler mod Atlante i 1993 og et spektakulært, men tabt, slutspil mod Cruz Azul i Invierno 1997, hvor Ángel David Comizzo blev hovedperson med en kontroversiel episode mod Carlos Hermosillo. Alligevel forblev León relevant, og Tita sluttede karrieren som klubbens næstmest scorende spiller (97 mål). Omstillingen fra lange til korte turneringer viste sig dog udfordrende.
Andet nedryk (2002) og det lange ophold i Ascenso (2002-2012)
Et kaotisk årti fulgte. Ejer- og trænermæssige rokereringer, finale-kollaps mod Irapuato (2003), Dorados (2004) og Indios de Ciudad Juárez (2008) samt administrative stridigheder om licens og stadion ejerskab holdt León fanget i den næstbedste række, trods gentagne førstepladser i grundspillet. Først efter Grupo Pachucas overtagelse og ansættelsen af Gustavo Matosas kom den afgørende vending.
Ascenso-triumfen og den moderne guldalder (2012-2014)
Matosas’ tropper leverede et ubesejret Clausura 2012, besejrede Lobos BUAP i finalen og sikrede endelig oprykningen i maj 2012 via samlet 6-2 over Correcaminos. I første sæson i Liga MX (Apertura 2012) nåede holdet semifinalen, og kun et år senere – med forstærkninger som Rafael Márquez, Mauro Boselli og Elías Hernández – vandt León sin sjette titel mod América (5-1 samlet). Seks måneder senere gentog man bedriften mod Pachuca i en dramatisk dobbeltfinale (3-2, 2-0 efter forlænget) og blev landets første bicampeón i både lange og korte turneringer.
Ottende mesterskab og stabilisering (2015-2020)
Efter Matosas overtog Juan Antonio Pizzi, siden Luis Fernando Tena og Javier Torrente uden at nå helt til tops. I september 2018 ansatte man Ignacio ”Nacho” Ambriz, og Clausura 2019 gav rekord med 11 sejre i træk og 41 point; dog blev finalen tabt mod Tigres. Revanches kom i Guard1anes 2020, hvor León – med Fernando Navarro, Ángel Mena og veteranen Ignacio González – vandt slutspillet over Pumas og hentede trofæ nummer otte.
Internationale gennembrud og niende finale (2021-2023)
Ariel Holan førte truppen til sejr i Leagues Cup 2021 i Las Vegas (3-2 over Seattle Sounders) og til Liga MX-finalen mod Atlas i Apertura 2021, som dog blev tabt efter straffespark. På kontinental scene nåede León semifinalen i Concacaf 2022, men Holan takkede af midt i Clausura 2022 efter manglende resultater.
Nicolás Larcamón og den første CONCACAF-pokal (2023)
Portugisiske Renato Paiva havde én sæson i 2022, hvorefter Nicolás Larcamón blev hentet som cheftræner. I Liga MX nåede León repechaje, men kulminationen kom i Concacaf Champions League 2023, hvor holdet besejrede Los Angeles FC 3-1 samlet og dermed sikrede klubbens første officielle internationale titel samt billetter til VM for klubhold i både 2023 og 2025.
Meritter og titler
| Kategori | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Liga MX / Primera División | 8 | 1947-48, 1948-49, 1951-52, 1955-56, 1991-92, Apertura 2013, Clausura 2014, Guard1anes 2020 |
| Copa México | 5 | 1948-49, 1957-58, 1966-67, 1970-71, 1971-72 |
| Campeón de Campeones | 5 | 1948-49, 1955-56, 1970-71, 1971-72, 2020 (automatisk vundet som dobbelttitel-indehaver) |
| CONCACAF Champions League | 1 | 2023 |
| Leagues Cup (venlig, men anerkendt af MLS/Liga MX 2021-formatet) | 1 | 2021 |
Internationale turneringer
CONCACAF Champions Cup / Champions League
- 1993 – sølv (tabte finalen)
- 2023 – guld (sejr over Los Angeles FC)
FIFA Club World Cup
Debuterede i 2023-udgaven i Saudi-Arabien og sluttede som nummer seks efter et knebent 0-1-nederlag til japanske Urawa Red Diamonds.
Emblem, farver og identitet
Våbenskjoldets udvikling
Det oprindelige våben var byens historiske heraldik med San Sebastián, et bastionmotiv, et bikube-symbol og – naturligvis – en løve. I 1950’erne blev det moderniseret til et stiliseret løve-rampant-skjold. I 1964 vandt arkitekt Armando Ruíz en offentlig konkurrence med det design, som stadig danner basis: et realistisk løvehoved over en klassisk læderbold og klubbens navn i versaler. I 1980’erne tilføjedes fire guldstjerner; siden er tælleren vokset til otte, som pryder den nuværende version sammen med initialerne ”F.C.”
Klubfarver
Hjemmedragten har siden starten været domineret af den karakteristiske esmeralda-grønne trøje kombineret med hvide shorts og hvide strømper – dog i visse perioder med grønne eller gyldne detaljer. Reserve-sættet har vekslet; aktuelt benyttes en helsort kombination.
Stadioner gennem tiden
Estadio Patria (1944-1945)
Et tidligere baseball-anlæg med ærværdig atmosfære, beliggende i Colonia Andrade. Her spillede León sin første ligakamp nogensinde.
Estadio Enrique Fernández Martínez (1945-1950)
Bygget på ordre fra delstatsguvernøren, åbnede med plads til 6.000 tilskuere. Premieren fandt sted 10. december 1945 i et nulløs-opgør mod Club España.
Estadio La Martinica (1950-1967)
Oprindeligt rejst til San Sebastián med 2.000 pladser og senere udvidet til 11.000. Gaden ved anlægget bærer i dag navnet Antonio ”Tota” Carbajal til ære for legende-målmanden.
Estadio León – “Nou Camp” (1967-)
Konstruktionen startede august 1965, og 1. februar 1967 åbnede man ceremonielt med Santos FC mod River Plate. Anlægget har huset VM-kampe i både 1970 og 1986 samt U-20 VM 1983. Efter længerevarende retsstridigheder blev ejerskabet i 2021 overført til Grupo Pachuca, som har annonceret renoveringer fremfor at bygge en planlagt, men nu opgivet, ny arena.
Rivaliseringer
Byderbyet mod San Sebastián
I resten af 1940’erne udgjorde San Sebastián en bynær fjende. Det første derby endte 2-1 til León i januar 1947, men rivaliteten ebbede ud, da ”Santos” rykkede ned i 1951.
Clásico Leonés – Unión de Curtidores
Spændingen mellem moderklubben og dens historiske ophav blev særlig intens, da Curtidores i 1974 blev inviteret til Liga MX-udvidelsen. Dysterne samlede hele León-byens opmærksomhed frem til Curtidores’ senere forsvinden.
Clásico del Bajío – Irapuato
Et af mexicansk fodbolds mest farverige provinsopgør. Siden Irapuatos debut i 1954 har møderne budt på både fest og tumult – kulminerende i oprykningsfinalen 2003, hvor et bevæbnet kommandoraid forud for returkampen skabte nationalpalaver.
Historisk duel med Guadalajara
León og Chivas krydsede klinger om mesterskaber i 1950’erne, og 1951-52 står stadig som sæsonen, hvor León snuppede titlen på Guadalajara-klubbens bekostning efter et dramatisk næstsidste-rundesammenbrud.
Profiler og legender
- Adalberto ”Dumbo” López – første mexicanske topscorer, 97 ligamål for klubben i 1940’erne.
- Antonio ”Tota” Carbajal – målmanden med fem VM-deltagelser, ikon fra 1950’erne og 1960’erne.
- Marcos Aurelio – argentinsk angriber, nøglespiller ved de første fire liga-triumfer.
- Milton Queiroz ”Tita” – brasiliansk kreatør, andenplads på evig topscorerliste (97 mål) og guldsmed fra 1992.
- Mauro Boselli – argentinsk bomber og holdets målkonge under bicampeonato-årene.
- Rafael Márquez – tidligere Barcelona-profil, kaptajn ved titlerne 2013-14.
- Ángel Mena – ecuadoriansk wing og Leagues Cup-helt med dobbeltmål i 2021.
- Carlos ”Gullit” Peña – midtbanegeneralen med nøgleroller i 2013-14-finalerne.
Trænere gennem tiderne (udpluk)
| Periode | Cheftræner | Bedste resultat |
|---|---|---|
| 1947-49 | José María Casullo | Back-to-back mesterskaber, Campeonísimo |
| 1951-56 | Antonio López Herranz | To ligatitler, én Campeón de Campeones |
| 1990-92 | Víctor Manuel Vucetich | Liga-mester 1991-92 |
| 2012-2014 | Gustavo Matosas | Bicampeonato 2013-14 |
| 2018-2021 | Ignacio Ambriz | Liga-mester Guard1anes 2020 |
| 2023 | Nicolás Larcamón | CONCACAF Champions League-titel |
Statistik og rekorder
- Flest ligatitler i træk: 2 (1948-49 & bicampeonato 2013-14)
- Længste sejrsrække i Liga MX: 11 kampe (Clausura 2019)
- Største sejr i en finalekamp: 4-0 mod Morelia (kvartfinale 2013) og 4-0 over Tijuana (Apertura 2012, runde 2)
- Højeste nederlag: 2-8 mod Atlas (1948-49-sæsonen)
- Rekord som ligaens første Campeonísimo (1949)
Organisation og struktur
Ejerforhold
Siden 2010 har Grupo Pachuca haft kontrol over klubbens aktiemajoritet efter en periode med BH Capital. Koncernen driver også Pachuca CF, hvorfor FIFA’s regler om multi-club ownership har været genstand for særlig bevågenhed frem mod VM for klubhold 2025.
Hjemmebanerettigheder og fremtidige planer
Efter årelang retstvist blev ejendoms-certifikaterne til Estadio León overdraget til klubbens ledelse i 2021 med kommunal finansieringsstøtte. Projektet ”Nuevo Estadio León”, annonceret 2018, blev droppet i 2023 til fordel for en trinvist renoveringsprogram af den eksisterende arena.
Afsluttende perspektiv
Fra de romantiske 1940’ere, hvor lokale garvere solgte aktiebreve for at realisere en professionel fodbolddrøm, til nutidens globaliserede scene med internationale titler, Champions League-præmiepenge og VM-for-klubber-deltagelse, har Club León udviklet sig i takt med mexicansk fodbold. Klubben har overlevet nedrykninger, ejerskifter, stadion-dramaer og tabte finaler, men hver gang vendt tilbage – ofte stærkere. Otte hjemlige mesterskaber og en historisk CONCACAF-triumf placerer ”La Fiera” blandt kontinentets mest respekterede navne. Dens fanbase er kendt for både krævende passion og urokkelig kærlighed, egenskaber der utvivlsomt vil fortsætte med at bære León gennem fremtidens udfordringer.
I dag står klubben foran en spændende fase med et fornyet stadionprojekt, unge talenter i akademiet og billetsedler til endnu et VM for klubhold. Skulle historien – fra Campeonísimo til bicampeón og nu kontinentale mestre – være en rettesnor, er der al grund til at tro, at den grønne løve vil brøle højt i mange år fremover.