CD Guadalajara
Hjemmebane
Estadio AKRON
Avenida Circuito JVC Número 2800, Centro JVC, Zapopan
Kapacitet: 46609
Overflade:
CD Guadalajara Kampe
Her kan du se kampprogrammet for CD Guadalajara i år.
CD GuadalajaraKommende Kampe
Runde 1
CD Guadalajara
Runde 4
Santos Laguna
Runde 5
CD Guadalajara
Runde 6
Club Tijuana
Runde 7
CD Guadalajara
Runde 8
Club América
Runde 9
CD Guadalajara
Runde 10
CD Guadalajara
Runde 11
Club Puebla
Runde 12
Pumas UNAM
Runde 13
CD Guadalajara
Runde 14
Querétaro FC
Runde 15
CD Guadalajara
Runde 16
Pachuca
Runde 17
CD Guadalajara
CD GuadalajaraFærdigspillede Kampe
Runde 3
CD Guadalajara
Runde 2
Club León
CD Guadalajara Stillinger
Her kan du se CD Guadalajaras Liga MX stilling. CD Guadalajara ligger lige nu på 12 plads i Liga MX stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Pachuca
|
3 | 3 | 0 | 0 | 7 | 2 | 5 | 9 |
|
| 2 |
FC Toluca
|
3 | 2 | 0 | 1 | 10 | 7 | 3 | 6 |
|
| 3 |
Tigres UANL
|
2 | 2 | 0 | 0 | 5 | 3 | 2 | 6 |
|
| 4 |
CF Monterrey
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 5 |
Cruz Azul
|
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 4 | 3 | 5 |
|
| 6 |
Club América
|
3 | 1 | 2 | 0 | 5 | 3 | 2 | 5 |
|
| 7 |
Necaxa
|
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 5 | 0 | 4 |
|
| 8 |
Mazatlán FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
| 9 |
Atlas FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 7 | 8 | -1 | 4 |
|
| 10 |
Club Tijuana
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
Santos Laguna
|
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 5 | 0 | 3 |
|
| 12 |
CD Guadalajara
|
2 | 1 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 3 |
|
| 13 |
Atlético San Luis
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
| 14 |
Club Puebla
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 5 | -1 | 3 |
|
| 15 |
Pumas UNAM
|
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 3 |
|
| 16 |
Club León
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 17 |
FC Juárez
|
3 | 0 | 2 | 1 | 2 | 3 | -1 | 2 |
|
| 18 |
Querétaro FC
|
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 0 |
|
CD Guadalajara Spillere sæsonen 2025
Her er alle 25 spillere på CD Guadalajaras hold i 2025, til både Liga MX og andre turneringer som CD Guadalajara er med i:
José Aguilar
Goalkeeper
Trøje #1
Óscar Guardado
Goalkeeper
Trøje #13
Alan Rodríguez
Defender
Trøje #2
Luis Salcedo
Defender
Trøje #2
Gilberto López
Defender
Trøje #3
Miguel Dávila
Defender
Trøje #4
Bryan Oliván
Defender
Trøje #5
Diego Campo
Defender
Trøje #19
José Pérez
Defender
Trøje #21
Leonardo Sepúlveda
Defender
Trøje #27
Richard Ledezma
Defender
Trøje #37
Omar García
Midfielder
Trøje #6
Isaác Muñoz
Midfielder
Trøje #11
Érick Galaviz
Midfielder
Trøje #15
Luis Barrón
Midfielder
Trøje #17
Daniel Aguirre
Midfielder
Trøje #23
Fernando Pineda
Midfielder
Trøje #28
Santiago Sandoval
Midfielder
Trøje #226
Cade Cowell
Attacker
Trøje #7
Alan Izaguirre
Attacker
Trøje #9
Efraín Álvarez
Attacker
Trøje #10
Javier Balcázar
Attacker
Trøje #14
Roberto Hernández
Attacker
Trøje #25
Jonathan Sandoval
Attacker
Trøje #31
Armando Alba
Attacker
Trøje #34CD Guadalajara Historie og Info
Club Deportivo Guadalajara, bedre kendt under kælenavnet “Chivas”, hører til blandt de mest traditionsrige og omtalte fodboldinstitutioner i Nord- og Sydamerika. Klubben er hjemmehørende i den millionstore vestmexicanske by Guadalajara, har i mere end et århundrede fastholdt en kompromisløs beslutning om kun at stille med mexicansk-fødte spillere og har undervejs vundet et imponerende antal nationale såvel som internationale titler. I dag er klubben én af blot to – den anden er hovedstadsklubben Club América – der har deltaget i alle sæsoner af den professionelle liga siden ligastrukturen blev indført i 1943, og mødet mellem de to rivaler omtales fortjent som “El Súper Clásico”.
Guadalajaras storhedstid i 1950’erne og 1960’erne gav anledning til det evigt klingende tilnavn “El Campeonísimo”, fordi holdet i ni år hentede syv ligatitler samt adskillige cup- og supercuptrofæer. Senere har perioder med sportslig stilstand – fansene taler om “Chivas Flacas” – skiftevis afløst nye opblomstringer, eksempelvis med mesterskaberne i 1987, Verano 1997 og Apertura 2006 samt det længe ventede “double” i Clausura 2017. Internationalt har klubben endvidere markeret sig som første vinder af CONCACAF Champions’ Cup i 1962, som finalist i Copa Libertadores 2010 og senest som mester i CONCACAF Champions League 2018.
Sideløbende med trofæhøsten har Chivas udviklet en stærk kultur omkring egen talentfabrik, “Cantera Rojiblanca”, der kontinuerligt leverer spillere til både førsteholdet og Mexicos landshold. Kombineret med en udpræget regional stolthed, en fanbase der ifølge undersøgelser er den største i landet, og et stadion designet som en “vulkan med sky”, fremstår klubben i dag som et unikt fodboldfænomen, hvor lokal identitet, markedsmæssig innovation og historisk arv smeltes sammen.
Identitet, farver og emblem
Klubbens farver
Allerede ved navneskiftet fra Unión FC til Guadalajara FC i 1908 anlagde klubben røde og hvide lodrette striber kombineret med blå shorts. Farvevalget tilskrives enten de franske medstifteres nationalfarver eller – ifølge en anden forklaring – byvåbnet fra stifteren Edgar Everaerts hjemby, Brügge. Farver og stribemønster er siden blevet et af de mest letgenkendelige trikot-designs i det nordamerikanske fodboldlandskab.
Emblemet
Det moderne våbenskjold blev i 1923 inspireret af Guadalajaras byvåben. En blå cirkel rummer tolv røde og hvide striber, mens den øverste halvdel prydes af den oprindelige krone og de to løver fra byens våben. Langs randen læses navnet Club Deportivo Guadalajara, og oven på skjoldet tilføjer klubben én guldstjerne for hver vundet ligatitel – aktuelt tolv.
Historisk overblik
Grundlæggelsen (1906 – 1922)
Klubben blev grundlagt i 1906 som Club Unión efter initiativ fra belgiske Edgar Everaert i samarbejde med lokale kræfter som brødrene Rafael og Gregorio Orozco. Everaerts observationer fra Europa – at klubber opkaldt efter deres hjemby nød større lokal opbakning – førte i 1908 til navneændringen Guadalajara FC. I disse tidlige år dominerede klubben den regionale Liga Occidental og vandt 13 amatørmesterskaber frem til professionaliseringen.
Fra amatørliga til professionel æra (1923 – 1955)
I 1923 udvidede klubben med andre sportsgrene og antog det nuværende navn Club Deportivo Guadalajara. Som stiftende medlem af den nye professionelle Liga Mayor 1943/44 fandt Chivas sig til rette midt i tabellen, men optrådte to gange som vicemester (1952, 1955). Det var også i denne periode, at klubbens filosofi om kun at benytte mexicanske spillere blev formaliseret, delvist som reaktion på den tiltagende import af sydamerikanske spillere til rivaliserende klubber.
El Campeonísimo (1956 – 1965)
Sæsonen 1956/57 blev vendepunktet: Et 7-0-nederlag påførte man ærkerivalen América, og samme år indkasserede man sin første ligatitel. Under trænere som Donaldo Ross, Árpád Fekete og senere Javier de la Torre blev holdet et fænomen. Med seks stribevis af mesterskaber 1959-1962 og yderligere triumfer 1964 og 1965 etablerede Chivas sig som den dominerende kraft i mexicansk fodbold; i hele niårsperioden glippede guldet kun én gang. Betegnelsen “Campeonísimo” – den største af alle mestre – blev født.
Chivas Flacas og 1970’erne
Efter mesterskabet i 1970 fulgte relative magre år. Klubben undgik med nød og næppe nedrykningsplayoff i 1971 og sluttede hovedparten af 1970’erne i den nedre halvdel. Denne fase gav tilnavnet “Chivas Flacas”, de magre geder. Først med ansættelsen af Alberto Guerra i 1982 ændredes kursen.
Mesterskabet 1987 og Verano 1997
Guerra førte holdet til to finaler tidligt i 1980’erne og endelig til den niende titel i sæsonen 1986/87. Ti år senere, i Verano 1997, lykkedes det brasilianske Ricardo Ferretti at genvinde mesterskabet – kulminerende i en 6-1-finalesejr over Toros Neza, hvor Gustavo Nápoles scorede fire gange på 34 minutter.
Det nye årtusinde: titler, kriser og fornyelse
- Apertura 2006: Under José Manuel de la Torre erobrede klubben sin ellevte liga-krone efter slutspilssejre over Veracruz, Cruz Azul, América og i finalen Toluca.
- Copa Libertadores-eksperimentet 2005-2010: Tre semifinaler og en finaleplads (2010) cementerede Chivas som den mest succesfulde mexicanske deltager i den sydamerikanske Champions League.
- Clausura 2017: Matías Almeyda indfriede løftet om at “vække den sovende kæmpe” – klubben vandt både ligaen og pokalturneringen og tog dermed sit andet “double”.
- CONCACAF Champions League 2018: Finalesejr over Toronto FC sikrede den anden kontinentale titel og en billet til FIFA Klub-VM.
Seneste udvikling (2018 – 2024)
Efter Almeidas afsked fulgte kortvarige træneransættelser af José Cardozo, Tomás Boy, Luis Fernando Tena og Víctor Manuel Vucetich. Resultaterne var blandede: et semifinale-run i Guardianes 2020 blev afløst af ustabilitet og gentagne kvalifikationer gennem “repechaje”. I 2022 overtog serbiske Veljko Paunović og førte i Clausura 2023 holdet til finalen, hvor Tigres vendte 0-2 til 3-2 efter forlænget spilletid. Aktuelt ledes sportssektoren af Fernando Hierro, mens Ricardo Cadena fik ansvaret for førsteholdet i 2022, inden spanske Veljko Paunović tog over.
Stadion og faciliteter
Fra Parque Oblatos til Estadio Jalisco
Efter barndomsårene på små midlertidige baner flyttede Chivas i 1930 ind på det 15.000 tilskuere store Parque Oblatos, som de delte med CD Oro. I 1960 åbnede de sammen med Atlas det nybyggede Estadio Jalisco, dengang blandt Latinamerikas mest moderne anlæg med plads til over 56.000. Stadion lagde græs til VM-kampe i 1970 og 1986.
Estadio Akron (2010 – )
30. juli 2010 tog Chivas for første gang i 80 år i brug et reelt eget stadion, beliggende i nabo-byen Zapopan. Den franske arkitektur hentede inspiration fra en græsbeklædt vulkan, hvor en “sky” (tagkonstruktionen) svæver over tribunerne. Kapaciteten er ca. 45.500, og indvielseskampen blev en 3-2-sejr over Manchester United, krydret af et mål fra Chicharito, der allerede var solgt til englænderne.
Filosofien: “11 mexicanere skal det være”
Siden professionaliseringsåret 1943 har klubbens vedtægter dikteret, at kun spillere født i Mexico kan optræde. Ordlyden tillader teknisk set også mexicanske statsborgere født i udlandet, hvilket eksempelvis har muliggjort signingen af spillere med amerikansk, guatemalansk eller peruviansk landsholdsbaggrund – dog ofte genstand for heftig debat i fanmiljøet. Initiativtageren til linjen, tidligere præsident Ignacio López Hernández, formulerede mottoet: «Este club vencerá o morirá… con el talento de 11 mexicanos».
Sportslige meritter
Mesterskaber, pokaler og internationale trofæer
| Kategori | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Mexicansk mester | 12 | 1957, 1959, 1960, 1961, 1962, 1964, 1965, 1970, 1987, Verano 1997, Apertura 2006, Clausura 2017 |
| Mexicansk pokalvinder | 4 | 1963, 1970, Apertura 2015, Clausura 2017 |
| Mexicansk Supercup (Campeón de Campeones) | 7 | 1957, 1959, 1960, 1961, 1964, 1965, 1970 |
| InterLiga | 1 | 2009 |
| CONCACAF Champions’ Cup/League | 2 | 1962, 2018 |
| Copa Libertadores – Finale | 1 | 2010 |
Spillertruppen (Apertura 2024)
| Nr. | Navn | Position |
|---|---|---|
| 1 | Óscar Whalley | Målmand |
| 2 | … (rest af truppen jf. 5. juli 2024) |
Ajourført 5. juli 2024. Alle spillere opfylder klubbens krav om mexicansk fødested eller mexicansk afstamning.
Profiler og legender
De otte-dobbelte mestre
- Sabás Ponce
- José “Jamaicón” Villegas
Disse to var med i alle syv mesterskaber under Campeonísimo-æraen samt triumfen i 1970.
Bemærkelsesværdige navne gennem tiderne
Javier “Chicharito” Hernández, Salvador Reyes, Benjamín Galindo, Ramón Ramírez, Claudio Suárez, Oswaldo Sánchez og Omar Bravo er blot nogle af de spillere, der har sat uudslettelige spor. Sportsavisen Récord har udpeget en “beste XI” bestående af bl.a. målmand Jaime Gómez og forsvarskrumtapen Guillermo “Tigre” Sepúlveda.
Trænere og ledelse
Langtidstrænerne
- Javier de la Torre (1960-1972) – fem ligatitler, to pokaltitler, én CONCACAF-triumf.
- Alberto Guerra (1982-1989, 1993-1995) – én ligatitel og syv år uden afbrydelse.
Internationale kapaciteter
Ungarske Árpád Fekete (to ligatitler 1959 og 1960), brasilianske Ricardo Ferretti (mester 1997) og argentinske Matías Almeyda (fire trofæer 2015-2018) repræsenterer eksempler på udenlandske cheftrænere, der trods klubbens mexicanske spillerlinje har sat afgørende aftryk fra sidelinjen.
Præsidenter
Fra de tidlige amatørledere Rafael Orozco til Omnilife-grundlægger Jorge Vergara og videre til hans søn Amaury Vergara (nuværende præsident) har klubben haft en række karismatiske frontfigurer, der hver især har præget økonomi, infrastruktur og sportslig retning.
Ungdomsarbejde – Cantera Rojiblanca
Klubbens akademi indtager en førerposition i Mexico. I 2022 rangerede en international undersøgelse Chivas som nummer ét nationalt og nummer 11 globalt for brugen af egne spillere ift. spilminutter på førsteholdet. 21 akademispillere har medvirket ved én eller flere VM-slutrunder – heriblandt Javier Hernández og Carlos Salcido. Klubben driver 44 officielt licenserede fodboldskoler fordelt over næsten alle delstater; den årlige “Copa Escuela Chivas” fungerer som central talentudvælgelse.
Fans og kultur
Barraer og porras
Fanfraktionen Legión 1908 kombinerer elementer fra traditionelle mexicanske “porras” og sydamerikansk inspirerede “barras”. La Irreverente (stiftet 2000) anses som den første reelle barra, mens Porra Popular Guadalajara går helt tilbage til 1953.
Kendte tilhængere
- Sanger Vicente Fernández († 2021)
- Sprinter Usain Bolt
- Skuespillerinde Jacqueline Bracamontes
- Olympisk bokser Óscar de la Hoya
Maskotten: Gedernes triumf
Udtrykket “Chivas” opstod i 1948 som hån fra et lokalt medie efter en sløj kamp, men klubben vendte hurtigt spotten til stolthed: En rigtig ged iklædt rødhvid trikot blev ført på banen før kampen mod América samme år, og siden har gedemotivet været uadskilleligt fra klubbens identitet.
Rivaliseringer
El Súper Clásico mod Club América
Konfrontationen mellem landets to mest populære klubber er både et sportsligt, kulturelt og socialt opgør. América associeres med hovedstadens medieimperium og en tradition for dyre udenlandske stjerner; Chivas repræsenterer den nationale spillerlinje og opfattes som folkets hold. Møderne er intenst omtalte, men forløber oftest uden større voldsomme hændelser.
Clásico Tapatío mod Atlas
Mødet mellem byens to ældste klubber daterer sig til 1916 og er det ældste derby i mexicansk fodbold. Rivaliseringen beskrives ofte som arbejderklassen (Chivas) versus byens aristokrati (Atlas). Selvom Atlas historisk har færre trofæer, er lokalopgøret fortsat laddet med følelser, især i Jalisco-regionen.
Internationale kampe og Europatourneen 1964
Som første mexicanske klub rejste Chivas i 1964 på fem ugers Europaturné med ti kampe i fem lande. Resultatet blev to sejre (bl.a. over Standard Liège), fire uafgjorte (inkl. 2-2 mod FC Barcelona) og fire nederlag. Turnéen styrkede klubbens internationale omdømme og gav navnlig målmand Ignacio Calderón heltestatus.
Statistik og rekorder
- Længste sæsonstart med sejre: Otte på stribe i Bicentenario 2010.
- Største sejr i Liga MX over América: 7-0 (1956/57).
- Flest ligamål for klubben: Omar Bravo.
Kommercielle tiltag
Chivas TV og branding
Efter overtagelsen i 2002 introducerede Jorge Vergara et bredt kommercielt økosystem – fra klubmagasin til læskedrik. I 2016 opsagde klubben rettighederne med Televisa og lancerede streaming-platformen “Chivas TV”, senere suppleret af partnerskaber med Cinépolis Klic, Claro Video og TDN.
Afslutning
Club Deportivo Guadalajara kombinerer en stolt lokal forankring med nationale og kontinentale ambitioner. Gedernes historie rummer perioder med uovertruffen dominans, skær af sportslig tørke, internationale prøveballoner og modig fornyelse på og uden for banen. Med sin urokkelige tro på egne talenter og mexicansk identitet fortsætter klubben med at forme – og blive formet af – den mexicanske fodboldkultur, og dens kampe vækker følelser langt ud over Jalisco, i et helt land hvor fodbolden har status som kulturelt samlingspunkt.